Ejendomsselskab nedskriver massivt

Ejendomsselskabet Nordicom fastholder forventningerne om et underskud før skat og værdireguleringer på ca. 70 mio. kr. Men selskabet selskabet nedskriver dog yderligere massivt på ejendomme.

Nordicom har opgjort dagsværdien på selskabets investeringsejendomme ved udgangen af december og nedskriver med yderligere 290 mio. kr. i fjerde kvartal. Dermed er værdireguleringerne for hele året minus 570 mio. kr.

- Værdireguleringerne fordeler sig med ca. -250 mio. kr. på færdige investeringsejendomme, ca. -290 mio. kr. på investeringsejendomme under udvikling, -5 mio. kr. på gæld til kreditinstitutter samt ca. -25 mio. kr. på beholdningen af pantebreve, oplyser selskabet.

Samtidig oplyser selskaberne, at forhandlingerne med koncernens kreditgivere om forbedring af selskabets finansieringsvilkår er, som blev omtalt i november i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal er fortsat i fjerde kvartal.

- Forhandlingerne er nu så fremskredne, at de ventes afsluttet indenfor den nærmeste fremtid, hvorefter der vil blive udsendt en særskilt meddelelse herom, oplyser selskabet.
Regnskabet offentliggøres 30. marts.

RB-Børsen

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu