Bankerne har sat renten på andelslån op, selv om renten generelt er faldet. Det er andelshaverne sure over.
2. juni 2009, 06:00
Selv om Danmarks Nationalbank har sat sin korte rente ned fra 3,75 procent ved årets begyndelse til nu 1,65 procent, er det blevet dyrere at have et andelslån i flere af landets største banker.
Danske Bank har således hævet renten på andelslån fra seks procent ved nytår 2007 til nu syv procent, mens Jyske Bank har sat renten endnu mere op fra seks procent til 7,25 procent på andelslån.
Nordea har sænket sine renter på andelslån, men med mindre end det, som Danmarks Nationalbank har banket sin renter ned, så den har også øget sin indtjening på dette område.
Det viser en analyse af renteudviklingen for andelslån hos landets tre største banker, som er udarbejdet af Mybanker.dk og Andelsportal.dk.
Forskel fordoblet
Analysen viser, at rentemarginalen, altså forskellen mellem Nationalbankens korte rente og bankernes udlånsrente, i flere tilfælde er fordoblet de sidste to år.
Den udvikling betyder, at det er blevet 22.500 kroner dyrere om året at skylde én million kroner væk i en andelsbolig. Ikke på grund af renten, men ene og alene på grund af rentemarginalen.
»Det var nærliggende at tro, at regningen for de sidste års tab nu skal tørres af på bankernes gode, faste og knap så risikobetonede kunder, nemlig andelshaverne,« siger direktør Martin Borgstrøm fra Andelsportal.dk.
Men det er ifølge landets banker ikke årsagen til de stigende renter på andelslån.
Bankerne peger i stedet på, at det er blevet dyrere at hente penge på pengemarkedet, og at Bankpakke I skal betales.
»De argumenter er grundlæggende plausible nok, da det åbenlyst er blevet sværere for bankerne at finde lånekapital på det internationale marked, og at Bankpakke I har været dyr. Men bankerne har et forklaringsproblem over for den store gruppe af andelshavere, som har lånt penge, før denne krise opstod, og som dermed ikke belaster bankernes direkte likviditet,« siger Martin Borgstrøm.
Lån med fast rente
Han tilføjer, at andelshavere fremover burde få mulighed for at låne penge hos realkreditten frem for at være tvunget til at tage et lån med variabel rente hos bankerne.
»Med de stærkt stigende priser på andelsboliger er det besynderligt, at andelshavere ikke har muligheden for at optage realkreditlån og dermed låse renten fast. I stedet er de tvunget til at løbe en stor risiko med variabel rente,« siger Martin Borgstrøm.
Jyske Bank forklarer den større forskel mellem renten hos Danmarks Nationalbank og variabelt forrentede lån til andelsboliger med de fortsat høje renter på de finansielle markeder samt betalinger til Bankpakke 1.
Andre banker peger også på, at Danmark er midt i en lavkonjunktur, hvor risikoen for tab er steget.



































