Berlingske Business
LIVE
13:20 Finansieringsselskab falder 79 pct. i positivt marked

Dine pakker søger tag over hovedet: Nethandlen presser ejendomsbranchen

1
Der er stor efterspørgsel efter moderne logistikejendomme, som her i Køge. Virksomheder, der går forgæves, tager ofte til takke med ældre ejendomme, hvilket også har trukket værdien af disse op. Foto:

Den hastigt voksende nethandel har skabt et så stort behov for logistik-ejendomme, at ejendomsbranchen pt. ikke har tilbud til alle – i hvert fald ikke ideelle tilbud. Det skaber til gengæld et fortrinligt marked for developere og investorer.

Frem til 2020 vil omfanget af nethandel stige med 60-70 procent, vurderer brancheforeningen FDIH. Deres skøn er endda relativt konservativt i forhold til andre bud. Ejendomsrådgiveren CBRE mener således, at vi snarere vil se en tredobling frem til det kommende årtis første år.

Men uanset om det er det ene eller det andet, skaber det det underudbud, som er så interessant for ejendomsbranchen. I disse år tjener risikovillige developere mange penge på, at boligbyggeriet i storbyerne er sakket bagud efter efterspørgslen. Men fænomenet er endnu mere udpræget i et segment, der indtil for få år siden lå helt underdrejet: Logistik.

En stor del af efterspørgslen omhandler håndteringen af de pakker, vi får, når vi har købt en vare på nettet. Det bliver i alt til rigtigt mange pakker, og allerede i dag er det et problem for logistikfirmaerne at finde de lejemål, de efterspørger.

1

Hurtigt udsolgt

»Allerede nu er der stort set ikke er nogen ledige arealer tilbage i den gamle bygningsmasse. For øjeblikket absorberes alt i logistikejendomsmarkedet, også gamle lagerejendomme med lavt til loftet og dårlige tilkørselsforhold, fordi der er et behov, og man må tage, hvad der er ledigt. Det er også derfor, man har fået så god gang i Skandinavisk Transportcenter i Køge. Der er kun to byggegrunde tilbage, og de er også solgt, og der forhandles med kommende lejere,« siger Thomas Gottlieb fra CBRE.

Nybyggerier skyder desuden op i Køge, Ishøj og Greve, og mod nord er de ledige byggegrunde til formålet i Hillerød også ved at være udsolgte.
Københavns Omegn har den største klynge af logistikejendomme og -virksomheder i Danmark. En af de andre store klynger er Trekantområdet. Her er der lidt mindre tryk på, fordi der trods alt er flere ledige grunde at bygge på, specielt hvis man går lidt uden for de ideelle placeringer.

Men i de store knudepunkter for trafik på jernbane og motorvej er der høj aktivitet, oplyser Peter Bauer Mols, der er indehaver af Nybolig Erhverv Trekantområdet. Blue Water, DSV, Leman og GLS er eksempler på logistikfirmaer, der enten er kommet til eller har udvidet på det seneste.

Værdifulde ejendomme gik familiefonds næse forb

Trekantområdet som knudepunkt

»Der, hvor vi har de helt rigtige beliggenheder, er markedet støvsuget. Det er klart, at hvis du kommer til Vamdrup og Lunderskov, der ligger 5-10 kilometer væk fra motorvejen, kan du stadigvæk finde ledige lokaler. Langs motorvej E20/E45 fra Kolding Vest via Kolding Øst og til Taulov kan du også godt finde 1000 ledige kvadratmeter – men de store aktører i logistikbranchen efterspørger fra 5000 til 20.000 kvadratmeter, der er effektivt indrettet og har god adgang via sluseporte. Det finder du ikke i området,« siger Peter Bauer Mols

Også Vejle er med på noderne, og her det især områderne ved motorvejen nord for byen, der tiltrækker firmaer, som fra denne placering har let adgang til at betjene kunder i Midt- og Nordjylland.

Peter Bauer Mols fortæller, at byerne i området er begyndt at ændre i kommune- og lokalplaner, således at nye områder bliver udlagt til logistik – blandt andet ved at inddrage områder, der tidligere var udlagt til liberale erhverv. Det har for eksempel Fredericia gjort, og på den baggrund har Fredericia Shipping opført en nyt container- og baneterminal i Taulov. Her skal man omlaste fra jernbane til vejtransport.

»Jeg ser ikke en udvikling, der kan stoppe det her. Trekantområdet er og bliver et knudepunkt i den skandinaviske transportkorridor, og det har også været nævnt som et vigtigt knudepunkt i europæiske branchemedier,« siger Peter Bauer Mols.

Tredjepartslogistik

En af de aktiviteter, der er i fremgang, ikke mindst i et knudepunkt som Taulov, er det, man kunne kalde udliciterede logistikløsninger. Det vil sige, at netbutikkerne hyrer et firma ind til ikke blot at transportere varerne ud til kunderne, men også at varetage lagerfaciliteter og pakning af varer, fortæller Ninna Therkelsen fra CBRE.

Der er tale om den såkaldte tredjepartslogistik, og netop den slags aktiviteter er af de store dyr i branchens åbenbaring for tiden. Og det er på godt og ondt med det spændingsmoment, at man kan se, der er en udvikling, men ikke præcist hvor den fører hen.

»Logistikken ændrer sig ikke kun på grund af e-handlen. Det skyldes også, at virksomheder, for eksempel PostNord og Prime Cargo i Kolding, også tilbyder at være lager for netbutikkerne. Det vil sige, at den decentrale lagerstyring, der normalt består i, at den enkelte butik selv holder styr på alting, flytter ud til en professionel leverandør,« siger Henrik Theil, der er kommunikationschef i FDIH – Foreningen for Dansk Internet Handel.

Han vurderer, at især små og mellemstore netbutikker vil have behov for den slags løsninger. Man kunne måske tro, at de små selv kunne håndtere at pakke og forsende 10-15 kasser om dagen. Men det er mere kompliceret end som så, og de små kan ikke selv opbygge moderne systemer, som indeholder hele den service, som slutkunderne forventer – inklusive hurtig levering, håndtering af returpakker og en overskuelighed, så man hele tiden ved, hvor varerne befinder sig.

Robotterne kommer

En anden joker er automatisering. Forventningen er, at vi i løbet af nogle år vil se lagerejendomme, hvor robotter modtager bestillingerne og pakker de kasser, der skal sendes ud til kunderne.
Endnu er teknologien kun i stand til at håndtere den slags i nogle specielle situationer. Men når og hvis det bliver mere udbredt, vil der også for alvor blive bygget logistikcentre i højden – for eksempel på 30 meter. Det er blandt andet af sikkerhedshensyn, man i dag som udgangspunkt holder sig til standarden 12 meter, men den faktor ændrer sig, hvis der ikke færdes mennesker i ejendommen.

Disse forskellige udviklingstendenser, som man ikke ved helt hvor ender, må investorerne tage højde for. Ifølge Thomas Gottlieb er der stor interesse fra udenlandske investorer, der vil opføre og investere i fleksible logistikejendomme. Den typiske investor vil have en plan om at sælge på et tidspunkt, og så er det vigtigt, at ejendommen også kan lejes ud om 10 eller 20 år.

»Bygningerne skal kunne rumme fremtidens behov. Når man har grunden, går man som regel ind og arbejder med en bruger. Men brugeren spores ind på at få en mere fremtidssikret bygning, for dermed kan investoren måske holde huslejen lidt lavere, eller i hvert fald have nemmere ved at få nye lejere ind. Vi anbefaler, at man investerer i store klynger ad gangen, for det er der, efterspørgslen vil være i fremtiden: Store logistikcentre, hvor man både kan udvide og indskrænke,« siger Thomas Gottlieb.

vejarbejde

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen