Del : SMS
Berlingske Business

Danske brandkrav jager virksomheder til udlandet

DSV i lithaun. Til BM Business
I år valgte den danske transportvirksomhed DSV blandt andet at åbne et højlager lige på den anden side af Øresund. Foto:

Skrappe brandkrav forhøjer prisen på opførelsen af lagerhaller i Danmark. Det sender arbejdspladser uden om Danmark. Dansk Erhverv opfordrer ministeren til at lempe sikkerhedskravet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danske virksomheder føler sig så presset af de danske brandkrav, når de skal opføre nye lagerhaller, at de i stedet vælger at placere lagrene i nabolande som Tyskland og Sverige. Her er brandkravene nemlig lavere.

Det betyder, at Danmark går glip af ellers oplagte arbejdspladser og skatteindtægter.

I år valgte den danske transportvirksomhed DSV blandt andet at åbne et højlager lige på den anden side af Øresund, i Landskrona, fordi det svenske brandsikkerhedsniveau simpelthen var billigere at leve op til end det danske, da højlageret skulle opføres og indrettes.

Opførelsen af det 48.000 kvm store lager i Landskrona kostede omkring 111 millioner kroner, mens det i Danmark havde kostet 20 millioner kroner ekstra at opføre, fortæller Brian Winther Almind, der er direktør for ejendomsporteføljen hos DSV.

»Det er jo ikke, fordi svenskerne går på kompromis med sikkerheden. Kravene er bare mindre og mere balancerede,« siger han og forsætter:

»Det er helt forkasteligt, at man pålægger virksomhederne så store byggeomkostninger her i Danmark. Virksomhederne tvinges til udlandet. Det betyder, at vi går glip af en masse arbejdspladser, skattekroner og vækst herhjemme.«

Med placeringen af DSVs lager på den anden side af sundet gik Danmark desuden glip af cirka 200 arbejdspladser. Og ifølge Brian Winther Almind vælger et stigende antal danske virksomheder for tiden at flytte sine lagerhaller til udlandet. Og det ærgrer ham.

»Det er møgirriterende. Vi har jo ikke nogen interesse i at flytte noget til udlandet. Tværtimod. Men vi har bare ikke noget valg og gør det kun, fordi vi skal være konkurrencedygtige, ellers smutter vores kunder over til konkurrenterne,« siger han.

Derfor kalder han det »tåbeligt«, når landets politikere endnu ikke har ændret lovgivningen på et ifølge ham forholdsvis simpelt område, så Danmark kan konkurrere på mere lige vilkår med sine nabolande.

Spænder ben for os selv

Og utilfredsheden med de danske brandsikkerhedskrav, når der skal etableres højlagre og automatlagre, er allerede nået igennem til landets erhvervsorganisationer.

Derfor opfordrer Dansk Erhverv sammen med Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Dansk Byggeri i dag erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) til at lempe de danske brandkrav, så de kommer tættere på det tyske og svenske niveau.

»Her har vi et konkret eksempel, hvor politikerne kan gå direkte ind og foretage nogle simple ændringer, så de overfordyrende krav kan være væk til næste år,« siger administrerende direktør for Dansk Erhverv, Jens Klarskov, der betegner det som at spænde ben for sig selv.

»Når vi i Danmark i forvejen er dyrere på jordpriser og lønomkostninger, så er det jo fuldstændig åndssvagt, at vi også skal være det på den her type regulering, som vi selv har styr på og selv er herre over. Ud over at der er nogle byggevirksomheder, der mister opgaver, så er der rigtig mange arbejdspladser, der går tabt,« siger han og påpeger. at der også går arkitekt- og ingeniørarbejdspladser tabt ved alt for mange etableringer i udlandet.

Hos Dansk Erhverv har man endnu ikke noget overblik over omfanget. Men erhvervsorganisationen melder om et stigende antal medlemmer, der klager over de skærpede brandkrav.

Det var ikke muligt at få en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen om de specifikke danske brandkrav kontra de svenske inden avisens deadline.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere