Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danske arkitekter er bedst i Norden

Kreativiteten er i top.

Det handler ikke kun om at vide, hvordan man rent teknisk skruer en bygning sammen. Den kreative del er så vigtig, at en ny svensk undersøgelse kårer danske arkitekter til Nordens mest innovative, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Det mener 91 ud af 100 svenske arkitekter, der har deltaget i en rundspørge foretaget af analysebureauet PFM Research for Cembrit i Sverige. Efter Danmark følger Finland og Norge, mens svenskerne giver sig selv en bundplacering.

Arkitekt Per Theilgaard Jeppesen hos Henning Larsens Tegnestue, der har mange opgaver i Sverige, mener, at det i høj grad kan hænge sammen med svenske arkitekters uddannelse, der er langt mere teknisk og praktisk orienteret end danskernes.

- Når man har fokus på, hvordan man bygger - hvilket er noget, danskere først skal lære senere - er det klart, at man har fokus andre steder og måske mindre på innovation, siger han.

Andre danske arkitekter har også Sverige som fokusland, selv om kursforskellen betyder, at danske arkitekters priser er næsten 30 procent højere end svenskernes.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu