Del : SMS
Berlingske Business

Dagbøder og mellemterminer

wegw
Søren Damgaard er partner i Bruun & Hjejle og klummeskribent. Foto:

Dagbodsbestemmelser er almindeligt forekommende i entreprisekontrakter. Ofte aftaler parterne dagbøder for både slutterminer og for mellemterminer. Voldgiftspraksis stiller imidlertid strenge krav til den bygherre, der kræver dagbøder for entreprenørens overskridelse af mellemterminer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er nærmere reglen end undtagelsen, at kontraktgrundlaget i større entrepriser reguleres af AB 92 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder). I overensstemmelse med AB 92 § 2, stk. 3, indeholder stort set alle entreprisekontrakter en tidsplan.

Mellemfrister

Tidsplanen fastsætter tidspunkter for arbejdets begyndelse og færdiggørelse, men den indeholder oftest også en række mellemfrister for, hvornår nærmere bestemte dele af entreprenørens arbejde skal være afsluttet.

Entreprenøren ifalder dagbøder for overskridelse af slutterminer, hvis entreprisekontrakten indeholder en dagbodsklausul i overensstemmelse med AB 92 § 25. Er dette ikke tilfældet, er bygherren ikke berettiget til at opkræve dagbøder ved overskridelse af slutterminen, men må i stedet søge sit tab som følge forsinkelsen dækket hos entreprenøren i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.

Efter AB 92 er entreprisens afslutning det afgørende tidspunkt for,om entreprenøren ifalder dagbøder for forsinkelse. Udgangspunktet er altså, at der ikke idømmes dagbøder for overskridelse af mellemterminer.

Bygherren kan som udgangspunkt kun kræve én dagbod for hver dag, arbejdet bliver forsinket. Dette gælder, selv om den ene dags forsinkelse medfører, at en eller flere af tidsplanens andre terminer overskrides. Hvis det modsatte var tilfældet, ville entreprenøren kunne afkræves dobbelt dagbod for det, der principielt ville være samme forsinkelse. Derudover ville entreprenøren ikke have noget incitament til at undgå forsinkelse af slutterminen, hvis han trods forcering af arbejdet alligevel skulle betale dagbøder for overskridelse af mellemterminer.

Dagbøder på mellemterminer

AB 92 er et såkaldt »agreeddocument« og finder kun anvendelse, hvis parterne konkret aftaler det. Det er derfor også muligt for parterne at fravige AB 92s bestemmelser ved aftale, og parterne kan derfor som udgangspunkt også aftale en dagbodsklausul på mellemterminer.

Voldgiftspraksis har imidlertid opsat snævre grænser for, hvornår en aftalt dagbodsklausul på mellemterminer kan anerkendes.

Således gælder der fire betingelser, der alle skal være opfyldt,før en dagbogsklausul på mellemterminer vil blive håndhævet.

Det er et krav, at entreprisekontrakten indeholder en klar og utvetydig dagbods-bestemmelse, ikke blot i forhold til mellemterminer, men også i forhold til slutterminer. Baggrunden herfor er, at der ikke må være tvivl om, at hensigten med dagbodsklausulerne har været, at bygherren reelt skal kunne kræve dobbelt dagbod.

Der er krav om, at de overskredne frister skal være noteret nøje.

Det er et krav, at den dagbodsudløsende mellemtermin skal være af afgørende betydning for andre dele af byggeriet. Det vil sige, at mellemterminen skal være fastsat for at sikre overholdelse af byggeriets slutterminer. I tilfælde af en voldgiftssag er det op til voldgiftsretten at bedømme, hvornår der er tale om en mellemtermin af afgørende betydning, og voldgiftsretten kan altså nægte bygherren adgang til at kræve dobbelt dagbod, selvom der i entreprisekontrakten udtrykkeligt er aftalt dagbøder for mellemterminer.

Det er et krav, at der i øvrigt skal være tale om ganske særlige omstændigheder, hvis bygherren skal gøre sig forhåbninger om at opnå dagbøder på mellemterminer. Om denne betingelse er opfyldt, afhænger af voldgiftsrettens skøn, men betingelsen er formentlig opfyldt,hvis bygherren eksempelvis ifalder erstatningsansvar over for andre entreprenører som følge af forsinkelsen.

Strenge krav

Byggeriets parter bør ved kontraktindgåelsen være opmærksomme på, at der nok kan aftales dagbod for mellemterminer, men at der i voldgiftspraksis er strenge krav til håndhævelse af sådanne aftalte dagbodsbestemmelser på mellemterminer.

Dertil kommer, at det reelt er svært at forudsige, hvornår en dagbodsbestemmelse på mellemterminer kan håndhæves, da dette i høj grad beror på voldgiftsrettens skøn.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere