Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Centre under nye navne

Bymidten åbnes for butikscentre, der snart vil få tøjforretninger som magnet-butikker.

De nye butikscentre i Danmark placeres typisk i bymidten, hvor planlovgivningen ikke længere er i vejen for etableringen. Tidligere lå de nye centre ofte uden for byen.

Ofte er sker etableringen nu i tidligere industribygninger - f.eks i nedlagte slagterier, der ofte har ligget tæt på banegården.

Eller som i Ålborg, hvor Danica og Steen og Strøm i foråret 2010 åbner et nyt center, der er udviklet omkring den bygning, som tidligere rummende stormagasinet Magasins filial i den nordjyske hovedstad.

Den tid, hvor man kaldte et center for Lyngby Storcenter, Rosengårdscentret eller Amager-Centret er forbi. Nu åbnes de under mærkevarenavne, der er nemmere at makedsføre. Hundige Storcenter er således netop udbygget og renoveret under navnet »Waves«.

Det nye center i Ålborg, »Friis«, er opkaldt efter en berømt Ålborg-købmand, der i forrige århundrede trak en omfattende handel til byen. Centrene bygges stadig op omkring en ankerbutik inden for dagligvarer, som Føtex eller Kvickly, men den tid er måske snart forbi. Adm. direktør Michael Skou, Retail Institute Scandinavia, vurderer, at vi på længere sigt vil se centre i Danmark, der etableres med modetøjsforretninger som H& M som magnetbutikker.

 




Markedet lige nu