6. november 2008, 05:30

Det koster de danske virksomheder et ordentligt greb i lommen, når de skal søge om en byggetilladelse i deres kommune. Men gebyrerne på byggesagerne varierer uhyre meget fra kommune til kommune, og det er stærkt betænkeligt.

Sådan lyder det fra Dansk Industri (DI), Dansk Byggeri og Håndværksrådet. Kommentaren kommer som følge af en ny undersøgelse fra DI.

Undersøgelsen viser, at der bestemt ikke er noget fast gebyr på byggesager landet over. For en kontorejendom på 200 kvadratmeter varierer prisen fra 1.907 kr. i den billigste kommune til 28.600 kr. i den dyreste. Det er en forskel på næsten 1.400 procent.

Endnu værre ser det ud for godkendelsen af en fabriksbygning på 5.000 kvadratmeter. I Aabenraa Kommune koster det 17.226 kr. at få et sådant byggeri godkendt. Frederiksberg Kommune tager 715.000 kr. for den samme ydelse. En forskel på mere end 4.000 procent. Et lignende billede gør sig gældende, når det gælder bygningen af en lagerhal.

For store forskelle

DI fremhæver, at kommunerne ikke må tjene penge på at behandle byggesager. De må blot tage et gebyr, så de får deres omkostninger dækket. Men forskellene i byggesagsgebyrer er alt for store til, at lokale variationer og forskellig sagsbehandlingstid kan forklare det, fremhæver chef for Offentlig Privat, Henrik Friis.

»Der er ugler i mosen, og vi har en mistanke om, at nogle kommuner bruger gebyrerne som en skjult skat til at dække andre administrationsomkostninger på rådhuset. Det er ikke rimeligt,« siger Henrik Friis.

Han understreger, at virksomhederne i forvejen betaler grundskyld og dækningsafgifter. Ligeledes går en del af selskabsskatten til kommunerne, og samlet set burde det dække udgifterne til sagsbehandling i forbindelse med byggesager.

»Der bør derfor indføres et prisloft for, hvor høje gebyrer kommunerne kan kræve for byggesagsbehandling. Noget lignende er på vej inden for vandforsynings- og spildevandsområdet,« siger Henrik Friis.

Et tag selv-bord

Hos Dansk Byggeri håber man, at en ny lov, der træder i kraft fra starten af det nye år, kan være med til at afhjælpe en del af problemet. Når loven er trådt i kraft, må kommunerne ikke tjene på byggesagsgebyrerne opgjort på hver enkelt bygningstype. I dag er det nok, at kommunerne samlet set ikke har et overskud på behandling af byggesagerne.

»For kommunerne er byggesagsbehandlingen et tag selv bord, der måske for nogle kommuner er en for stor fristelse til at lade sagsbehandlingen svulme unødigt op. Det er der noget, der tyder på, for vi har ikke oplysninger om, at det skulle stå specielt dårligt til med nybygninger og ombygninger i de kommuner, der kan gennemføre sagsbehandlingen hurtigere og billigere end andre kommuner,« siger afdelingschef i Dansk Byggeri Niels Nielsen.

»Kommunerne med de højeste gebyrer og de længste sagsbehandlingstider bør benytte indførslen af den nye lov til at lære af de andre kommuner. Sådan ville en privat virksomhed skulle gøre, hvis den skulle overleve i konkurrence med andre virksomheder,« siger Niels Nielsen.

Harmonisering ønskelig

I Håndværksrådet er man enig i den betragtning.

»Uden at amputere det kommunale selvstyre mener vi, at der skal arbejdes på at harmonisere gebyrer og arbejdsmetoder. Det lader til, at en del kommuner kunne effektivisere dér – til stor fordel for virksomhederne,« siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Thea Gade-Rasmussen.