Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Byggeriet mangler interesse for at bygge

Interessen for at bygge er fortsat lav, og byggebranchen forventer fald i beskæftigelsen fra andet til tredje kvartal. Men faldet er langt mindre end året før.

Optimismen i byggesektoren er svær at få øje på efter de ikke særlig optimistiske ledighedstal, som Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag.

Dansk Byggeri forventer et fortsat fald i beskæftigelsen de næste måneder, og forventningerne i byggebranchen ligger på samme niveau som de seneste tre-fire måneder.

- Når vi ser bort fra sæsonudsving, forventer bygge- og anlægsvirksomhederne et fald i beskæftigelsen fra andet til tredje kvartal i år. Men dette fald er dog væsentligt mindre end for et år siden, siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri.

Et særligt måltal viser, at ordrebeholdningen i byggebranchen er lidt mindre sidst i juni i forhold til måneden før.

Det vil sige, at som helhed vurderer virksomheder med tre femtedel af branchens ansatte, at ordrebeholdningen er mindre end normal.

- Selv om der igen er stigende efterspørgsel i den danske samfundsøkonomi, er den samlede vækst foreløbig for svag til at vende udviklingen i bygge- og anlægsbranchens samlede produktion, siger Finn Bo Frandsen.

/ritzau/

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu