3. juni 2009, 06:15 – opdateret 3. juni 2009, 06:18

Det er desillusion, der lige nu præger byggebranchens forhold til regeringen med Venstres nye næstformand, skatteminister Kristian Jensen, i spidsen. Efter et traumatisk forløb i forbindelse med forarbejdet til skattereformen kaster man nu høfligheden over bord og går offentligt ud med sin kritik.

- Vi har indtil nu holdt en pæn tone. Men nu har vi to gange i træk oplevet at blive fejet af bordet med henholdende og generelle svar, uden at man har lyttet til vores argumenter. Vi er forbandede over den overfladiske behandling, vores påpegning af specifikke problemer har fået, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius fra Dansk Byggeri.

Stridens kerne er den milliardregning, byggebranchen skal betale som sit bidrag til at få enderne til at hænge sammen i forbindelse med skattereformen. Hidtil har byggegrunde været fritaget for moms. Det samme har nybyggeri. Men det er ikke selve den ændring, byggebranchen gør indsigelse imod. Det er, at ændringen – efter branchens opfattelse – bliver gennemført uden overhovedet at tage hensyn til, at man lige nu står i en dyb krise, hvor det fyger med fyresedler.

Svært at styre

- Det er ikke det, at man lægger moms på byggegrunde, vi er utilfredse med. Det er måden, man gør det på, og timingen som er helt gal. Vi er indstillede på, at der også skal være moms på byggegrunde. Men vi appellerer til, at man laver en overgangsordning og venter med at gennemføre det fuldt ud, til der er et marked, der kan absorbere momspålæggelsen. Samtidig finder vi det problematisk, at momspålæggelsen har en tilvirkende egenskab, fordi mange har handlet ud fra den forudsætning, at der var momsfrihed, siger Torben Liborius.

Også Finansrådet er bekymret over timingen. Bankerne har to gange fået statens hjælp i forbindelse med finanskrisen; men at momsen på byggegrunde og nybyggeri bliver indfaset så hurtigt, gør det sværere for dem at få styr på forholdet mellem ind- og udlån igen.

- Der er en del projekter, der har opnået finansiering i bankerne på baggrund af momsfritagelsen. I de tilfælde vil pantet nu blive mindre værd, og långiver vil stå tilbage med en større risiko. I et opadgående marked havde problemet ikke været stort, men det er jo ikke situationen, anfører Søren Gade, underdirektør i Finansrådet.

Uvidenhed

Den nye moms på byggegrunde og nybyggeri træder i kraft ved årsskiftet til 2011. Det betyder, at byggevirksomhederne, forudsat de kan gøre sige færdige inden da og sælge byggeriet, slipper de for momsen.

Dette forhold har Kristian Jensen i samtalerne brugt som et argument for, at den tætte tidsfrist tværtimod var en god ting i den nuværende konjunktursituation. Den giver virksomheder, der allerede har forberedt projekter og købt byggegrunde til dem, et incitament til at gøre dem færdige hurtigst muligt og dermed få nogle af de ledige hænder tilbage i arbejde.

Det er imidlertid et argument, der blot har forøget vreden i byggebranchen.

- Skatteministeren har sagt, at han håber, at tidsfristen pr. 1. januar 2011 vil få byggevirksomheder til at sætte projekter i gang hurtigt. Det er enten udtryk for arrogance eller en ulykkelig uvidenhed om, hvordan branchen fungerer. Der er en lang forberedelsestid med planlægning, godkendelser og så videre, og seriøse virksomheder går ikke bare ud og stikker spaden i jorden. Der kan heller ikke skaffes finansiering til bare at gå i gang, siger Torben Liborius.

Regning til købere

Dansk Byggeri har to gange haft foretræde for Folketingets skatte- og afgiftsudvalg – senest 6. maj. Men indtrykket har ikke været, at udvalgsmedlemmerne var synderligt lydhøre. De har også måttet høre på vidt forskellige forklaringer fra ministeren og fra branchen.

Byggebranchen er stillet med en opgørelse af, hvor mange byggeretter 12 store ejendomsudviklere ligger inde med. Det drejer sig om grunde til en samlet værdi af 5,2 milliarder kroner, og branchen skønner, at skattereformen, inklusive øgede liggeomkostninger, fordi markedet sættes endnu mere i stå, vil give branchen en ekstra omkostning på 3,2 milliarder kroner. Det svarer til cirka 200.000 kroner for hver af de 15.000 fremtidige boliger, der skal opføres på de pågældende grunde. Hertil kommer de grunde, som mindre ejendomsudviklere har liggende.

I modsætning til dette mener ministeren, at den nye moms vil påføre branchen en belastning på blot cirka 900 millioner kroner, hvoraf langt det meste stammer fra momsen på salg af byggegrunde. Denne antager ministeren, at branchen selv må sluge i form af prisnedsættelser på grundene, hvorimod det alt overvejende vil være køberne, der får en merregning som følge af momsen på nybyggeri.

EU-momsen

Sandheden ligger formentligt et sted mellem de to vurderinger. Det er vanskeligt at vurdere øgede liggetider, fordi markedet i forvejen næsten er gået i stå. Hvis sælgerne af byggegrunde tager hele tabet selv og sænker prisen svarende til den nye moms, er køberne lige så godt stillede, og der er ad den vej ikke grund til at tro, at der vil blive længere liggetider specifikt som følge af momsen på byggegrunde.

Det kan der derimod komme som følge af momsen på nybyggeri. Dén kan yderligere udskyde den dag, hvor boligbyggeriet kommer i gang igen. Skatteministeren regner således med, at byggemomsen vil forøge værdien af eksisterende ejerboliger, fordi de får mindre konkurrence fra nyopførte boliger. katteministeren har samtidig betonet, at det også er en selvstændig hensigt at rydde ud i erhvervslivets særordninger. Momsfritagelsen på byggegrunde og nybyggeri hviler på en særlig dansk undtagelse fra EU's fælles momssystem.

Over for Berlingske Tidende har Kristian Jensen ikke ønsket at gå ind i en ny polemik med byggebranchen. Han lader gennem sin pressemedarbejder meddele:

- Vi har ikke noget nyt at tilføje. Vi synes, at branchen har fået gode og fyldestgørende svar. Vi er der, hvor vi bare må konstatere, at vi er uenige.