Byggeri og anlæg er blevet så stort et fy-ord på chefgangene i danske pengeinstitutter, at 30 pct. af branchens virksomheder nu næsten pr. automatik får et rungende nej i porten.
2. marts 2010, 06:49
Afslaget gives endda ofte længe inden, at virksomhederne får lejlighed til at rulle tegningerne ud og forklare deres projekt. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Alene tilhørsforholdene til den kriseramte branche er nok til nedadvendte tommelfingre. Økonomi- og erhvervsministeriets topembedsmænd blev i går mødt med en række grelle eksempler på erhvervslivets pengemangel, da de holdt den halvårlige status for kreditsituationen med repræsentanter for en række brancheorganisationer.
Ikke mindst Dansk Byggeri tegnede et dystert billede ud fra en undersøgelse af, hvad der møder virksomhederne i pengeinstitutterne, når de forsøger at skaffe kapital til selv kernesunde projekter. Ifølge undersøgelsen er branchens efterspørgsel på penge faldet drastisk.
Kun en tredjedel af virksomhederne har søgt om nye eller øgede kreditter det seneste halve år, og ifølge organisationen undlader mange ligefrem at bede om lån, fordi de til hudløshed kender bankbossernes svar på forhånd. Godt halvdelen af de bygge- og anlægsvirksomheder, der har søgt om lån det seneste halve år, har fået deres ønsker opfyldt fuldt ud.
22 pct. fik kun delvis de penge, som de bad om, mens 21 pct. af de ansøgere, der ikke forlods fik nej, senere fik blankt afslag. Dertil kommer, at 30 pct. af virksomhederne i branchen er blevet præsenteret for stigende renter og 18 pct. tilmed for stigende gebyrer. Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, kritiserer pengeinstitutterne for alt for ofte at være negative, allerede før de har hørt om de konkrete projekter, der spørges om lån til.































