Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Byggematador konkurs med gigant-gæld

Vestjysk byggematador er gået personligt konkurs med en gæld på 182 millioner kroner. Nu flytter han uden job på hånden sammen med konen til Dubai.

Den vestjyske byggematador Steen Dyrvig, der har sat sit tydelige præg på hjembyen Varde gennem tre årtier, er erklæret personlig konkurs, skriver JydskeVestkysten.

Han efterlader sig en gigant-gæld på 182 millioner kroner til Danske Andelskassers Bank, og sammen med hustruen Helle har han også ejendomme og aktiver for 23 millioner kroner, som nu også er væk.

I kølandet på konkursen flytter Steen Dyrvig og hustruen den 10. oktober til Dubai.

Han har intet job, mens hun har fået en stilling som kiropraktor, skriver JydskeVestkysten.

Læs ErhvervsBladets tidligere portræt af den vestjyske byggematador:

Varde åbner sig mod verden

Baggrunden for konkursen er det 150 millioner kroner dyre Sct. Jacobi-projekt i Varde på 16.500 kvadratmeter, der løb lige ind i finanskrisen og er årsagen til byggematadorens sammebrud.

Banken har også overtaget en række erhvervsgrunde i blandt andet Varde, Esbjerg, Aabenraa og Kolding, der på sigt også kan være aktiver for banken, skriver JydskeVestkysten.

Læs også:
 
25 af sommerens konkurser

11 kendisser der blev fældet af skattefar

9 konkursramte kendisser

 




Markedet lige nu