Mens omsætningen i år falder med en fjerdedel i forhold til 2007, falder indtjeningen med 100 pct. Det er estimatet fra Nordea, der har analyseret 12 byggerelaterede aktier.

Stilhed før stormen. Det var konklusionen i Dansk Byggeris Ã¥rlige analyse af branchens regnskaber i 2008, der kom pÃ¥ gaden tirsdag. Nu vover Nordea pelsen og kommer med et estimat for byggeaktiernes 2009-regnskaber - og barometret varsler ganske rigtigt storm.

Banken kommer med estimater for selskaberne TK Development, Sjælsø, Brdr. AO Johansen, Sanistål, Solar, DLH, H+H, Rockwool, Højgaard, Monberg Thorsen, Aarsleff og Arkil. Samlet set går deres omsætning fra 61,2 mia. kr. i 2007 til forventet 45,7 mia. kr. i år.

I samme periode forventer Nordea, at det samlede driftsresultat falder fra 5,4 mia. kr. til -211 mio. kr.

"Den generelle trend blandt de danske byggerirelaterede selskaber er, at de fortsat oplever svære markedsbetingelser. Flere af selskaberne opererer i øjeblikket med meget lav kapacitetsudnyttelse, hvilket forværrer de i forvejen meget begrænsede indtjeningsmarginaler i sektoren," hedder det i Nordeas analyse.

FÃ¥ vindere

Der er dog undtagelser fra Nordeas dystre forudsigelser - selskaber i byggebranchen, der har en profil, som vil styrke dem i forhold til branchen.

Nordea opstiller tre kriterier for at være en vinder i byggeriets nedgangsperiode:
1) Styr på omkostningssiden.
2) Stor eksponering over for offentlige anlægsinvesteringer i byggeri og infrastruktur.
3) Mange udenlandske aktiviteter, da Danmarks byggesektor vil halte efter udlandets.