Konferencecentret Bella Center, mangler penge, fordi bygningen af Nordens største hotel, er blevet dyrere end forventet og færdiggørelsen trækker ud.
31. januar 2011, 08:29
Bygningen af Nordens største hotel, vis-a-vis Bella Center i Ørestaden, trækker ud og er blevet dyrere end forventet. Derfor er der lavvande i Bella Centers kasse og derfor er konferencecentret på pengejagt.
Trods massive besøgstal og god økonomi fra selve centret, trækker byggeriet af det nye hotel så mange tænder ud økonomisk, at Bella Center er på jagt efter penge fra investorer eller banker, skriver Jyllands-Posten.
Ifølge JP forsøger Bella Center at hente 100-200 mio. kr. for at styrke det finansielle beredskab, men foreløbig uden held. Et udenlandsk tilbud om at overtage hotellet og så leje det tilbage til Bella Center er dog blevet afvist.
Bella Sky Comwell, som hotellet med 814 værelser skal hedde, blev besluttet inden den økonomiske krise eksploderede i 2008 og første spadestik blev taget ugen inden den amerikanske finanskoncern Lehman Brothers krakkede.






























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten