Del : SMS
Berlingske Business

Bella Center får sit eget bykvarter

Bellakvarter0
Overskrift
Udnyttelse af P-arealer samt nedrivning og flytning af funktioner er nøglerne, der ifølge Bella Center-ejeren Solstra åbner for milliardbyggerier og en helt ny bydel omkring kongrescentret.Her ses det kommende Bellakvarter fra syd - med metroen til højre. Bydelen får efter planerne 1.800-1.900 rækkehuse og andre boliger, som skal stå færdige inden for fire-fem år. I den nordlige del er planlagt kontorer med op mod 5.000 arbejdspladser.Fra Berlingske Business. Foto:
Bellakvarter0
Overskrift
Udnyttelse af P-arealer samt nedrivning og flytning af funktioner er nøglerne, der ifølge Bella Center-ejeren Solstra åbner for milliardbyggerier og en helt ny bydel omkring kongrescentret.Her ses det kommende Bellakvarter fra syd - med metroen til højre. Bydelen får efter planerne 1.800-1.900 rækkehuse og andre boliger, som skal stå færdige inden for fire-fem år. I den nordlige del er planlagt kontorer med op mod 5.000 arbejdspladser.Fra Berlingske Business. Foto:
bella center udvikling
Overskrift

Udnyttelse af P-arealer samt nedrivning og flytning af funktioner er nøglerne, der ifølge Bella Center-ejeren Solstra åbner for milliardbyggerier og en helt ny bydel omkring kongrescentret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om få år vil Bella Sky-hotellet og et moderniseret Bella Center i Ørestad være omkranset af en ny bydel, Bellakvarteret, med små 2.000 boliger, butikker, cafeer og 5.000 arbejdspladser. Samlet skal der bygges for seks til syv milliarder, og boligerne skal stå klar inden for fire til fem år.

Sådan lyder visionen fra investeringsselskabet Solstra, der er storaktionær i Bella Center og har samlede investeringer for otte milliarder kroner, deriblandt i det nærliggende Crowne Plaza-kompleks med hotel og kontorer.

»Vi vil skabe en helt ny københavnsk bydel med klar inspiration fra brokvartererne med tæthed og nærhed, hvorimod det øvrige Ørestad er præget af brede veje og mindre intimitet. Kvarteret bliver en blanding af Østerbro og Frederiksberg, og vi vil etablere bymiljø og små pladser med inspiration fra eksempelvis Frederiksberg Allé,« siger partner Oscar Crohn.

Og meget tyder på, at det ikke bliver ved visionerne: Solstra har arbejdet nøje med planerne i halvandet år med hjælp fra blandt andre tegnestuerne COBE og Vilhelm Lauritzen, den første store lokalplan blev vedtaget før nytår, selskabet har hyret byggeveteranen Ole Steen Pedersen til at styre projekterne, og de første byggerier går i gang til sommer.

Endelig har Solstra store finansielle muskler – senest dokumenteret i november med købet af Hotel Marriott og måneden efter, da det halvfærdige Galleria-indkøbscenter i Vanløse blev overtaget.

Mange af Solstras investorer har dybe lommer, hvis bare projekterne er gode nok, fortæller Oscar Crohn.

Han understreger samtidig, at finansiering fra bank og realkredit indgår, så Solstra ikke skal stille med 100 procent egenkapital til de mange byggeprojekter – og nogle af dem skal gradvis sælges fra.

Bellakvarteret udspringer groft sagt af to ideer: For det første at udnytte, at kongrescentret ikke længere ligger langt fra byen på forblæste marker, men midt i den voksende Ørestad. Og byen skal bringes helt hen til centret, som bliver del af et levende bymiljø. Den lille spadseretur fra metrostationen til hovedindgangen går nu langs triste betonbygninger og P-felter; om nogle år skal her ligge bystrøg med butikker, cafeer og en helt ny plads ud mod stationen og Ørestad Boulevard.

For det andet vil Solstra udnytte al pladsen omkring Bella Center, hvor der i dag er store parkeringsområder, anlagt på jord, som engang lå afsides, men i dag ligger tæt på metro og midt i Ørestad.

Solstra vil opføre flere P-huse og nedrive ældre dele af Bella Center, som er knopskudt gennem tiden, ofte uden større tanke for arealforbruget. Nogle funktioner bliver flyttet, et internt logistiklager med stole, lysanlæg og scener rykker til Avedøre Holme, og sideløbende skal kongrescentret andre steder udvides og moderniseres.

Solstra vil skabe et varieret kvarter. De nordlige erhvervsfelter skal have kontorer med cirka 5.000 arbejdspladser. Her vil Solstra bygge i takt med, at der dukker lejere op. I princippet kan der komme endnu et hotel, hvis udviklingen går den vej, anfører Oscar Crohn.

Mod syd og langs metroen mod øst vil Solstra bygge langt over 1.000 blandede lejligheder i karrestruktur á la brokvartererne – med et par hovedstrøg samt små pladser og en del butikker, spisesteder og cafeer. Nogle lejligheder vil Solstra leje ud, andre skal være almene boliger, og de mest eksklusive lejligheder skal formentlig sælges.

Mod sydvest, ud til golfbane og Amager Fælled, kommer rækkehuse eller byhuse med små haver – også de skal formentlig sælges. Her samarbejder Solstra med projektfirmaet Tetris, der blandt andet står bag Radiorækkerne et par kilometer længere mod nord.

Overborgmester Frank Jensen (S) betegner det samlede projekt som »rigtig godt« og glæder sig over et blandet kvarter med 20 procent almene boliger.

»Samtidig bliver Bella Center styrket og gjort mere attraktivt og indbydende for gæsterne. Centret bliver en del af den eksisterende by og kommer ikke længere til at ligge på forblæste og lidt kedelige arealer,« siger Københavns førstemand.

Bellakvarteret skal have 1.800-1.900 boliger. Solstra vil hurtigt i gang og hvert halve år påbegynde nyt byggeri, så alt kan stå færdigt inden for fire til fem år.

Boliger i hovedstaden går nemlig som varmt brød, og med en årlig tilflytning på 10.000 indbyggere betyder 300 til 400 årlige bellaboliger ikke det store, ræsonnerer Oscar Crohn.

Rækkehusene og et byggeri til et alment boligselskab står øverst på dosmersedlen; jordundersøgelser og opmålinger er i gang, og spaden bliver sat i jorden til sommer, fortæller Ole Steen Pedersen, nyansat produktionsdirektør:

»Vi planlægger at igangsætte cirka 30.000 kvadratmeter ad gangen. Når de produktionsmæssigt er godt på vej, kan vi sætte de næste cirka 30.000 kvadratmeter i gang, så vi har op til 60.000 kvadratmeter i gang i forskellige faser. Det vigtige bliver at tage hensyn til Bella Center, der skal fungere, mens vi bygger,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere