Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Asfalt i flammer på ladet af lastbil

Mand blev forbrændt i ansigtet, da der udbrød brand i asfalt-lastbil.

Af ukendte årsager udbrød der i morges brand i asfalten på en lastbil på landevejen mellem Brovst og Thisted. Det skriver Nordjyske Medier, der beretter, at en mand blev lettere forbrændt.

Læs her hvilke brancher der er mest udsatte for arbejdsulykker

Bremsede for rådyr

Chaufføren på lastbilen bremsede  for et par rådyr og kort efter kunne asfaltarbejderne lugte brændt asfalt. Da den ene undersøgte, om der var ild i lasten, fik han en stikflamme i ansigtet.

- I løbet af kort tid var der ild i hele lastbilen. Det går meget stærkt, når der går ild i asfalt, og gassen sivede ud fra de syv gasflasker, der var på lastbilen, fortæller indsatsleder Erik Hermansen, Beredskab Jammerbugt til Nordjyske Medier.

Trafikken spærret

Den ene af medarbejderne fik lettere forbrændinger og blev kørt på sygehuset, mens en anden var i chok, oplyser vagtchef Peter Redder, Nordjyllands Politi.

Politiet og beredskabscentret afspærrede området, og klokken 9:30 var det ene spor stadig spærret for trafik, oplyser Nordjyske Medier.

Læs også på evb.dk:

Her er den dyreste arbejdsskade

Stigende livsfare på byggepladser

 




Markedet lige nu