Trælast på Bornholm krakkede efter manglende kundebetalinger, men genåbner nu.
27. maj 2010, 06:03
For få måneder siden måtte Kaysen's Trælast i Tejn på Nordbornholm indgive konkursbegæring, fordi kunderne ikke betalte, hvad de skyldte. Nu genåbner trælasthandlen under navnet Byg og Farver i Nexø på klippeøens østkyst med en mangeårig ansat, Lars Hauge, i direktørstolen.
- Vi er en gruppe, der er gået sammen med en aktionærgruppe, og vi åbner på mandag, udtaler Lars Hauge til Bornholms Tidende.
Læs også på evb.dk:
Ti virksomheder der mistede livet i 2010
Sådan kommer du bedst igennem krisen
Med i firmaet er også en anden mangeårig ansat og den tidligere ejer, Martin Kaysen Pedersen.
Trælasthandler og byggemarkeder har lidt hårdt under den dybe krise i byggesektoren, og flere af de større virksomheder har talt om at fusionere eller købe mindre trælaster op.





























































