Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Anerkendelse til Årets låsesmedelærling

Årets låsesmedelærling sætter en ære i at gøre tingene ordentligt.

Årets Låsesmedelærling, hold 2, blev Bjørn B. Andersen fra Låsebussen i Kastrup. Hele lærlingeholdet havde et højt niveau, både fagligt og socialt, men Bjørn fik den eftertragtede titel samt en rejse for at sætte en ære i at gøre tingene ekstra godt.

Det er Ruku, der er sponsor for hædersprisen og salgschef Jan Brevadt fra Ruko siger:

- Kompetenceniveauet på holdet var rigtig højt, og det var et svært valg at kåre Årets Låsesmedelærling, hold 2. Gennemsnitskarakteren lå over otte, så de var dygtige alle sammen. Heldigvis var det ikke kun et godt hold rent fagligt; der var også en stærk social dimension. Det gjorde ikke beslutningen lettere, men Bjørn gjorde sig bestemt meget positivt bemærket.”

Om Bjørn B. Andersen siger Jan Brevadt:

- Bjørn går forrest, når det drejer sig om hjælpe andre. Han beregner den rette mængde tid til sine opgaver, er punktlig og sætter en ære i at gøre tingene ekstra godt. Han er tidligere elitesvømmer, så hos Bjørn lader det til, at konkurrence-genet ikke går i vejen for godt kammeratskab.

Med titlen følger også en rejse til Finland til næste år, hvor Bjørn bl.a. får lejlighed til at komme på studiebesøg hos Ruko’s finske søsterselskab, Abloy. Både Ruko og Abloy er en del af ASSA ABLOY koncernen, som er verdens største sikringsvirksomhed.

 




Markedet lige nu