Del : SMS
Berlingske Business

Altid på lejernes side

15BUEMajbritt-2.jpg
»Uvildig kontorrådgivning« lyder sloganet for 2move, som Majbritt Christensen er partner i. ?Firmaet har selv kontorer på Sankt Gertruds Stræde et stenkast fra Nørreport Station. Foto: Nils Meilvang

Majbritt Christensen og firmaet 2move har på to år opbygget en bred kundebase, som får råd om lokaleforbrug, kontrakter og lejeniveauer.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Vi står altid kun på kundens side. Vi har aldrig nogensinde arbejdet for en udlejer.«

Sådan fastslår partner Majbritt Christensen forretningsideen for sit firma 2move, som rådgiver lejere om blandt andet behovsafdækning/lokaleforbrug, lejeniveau, kontrakter og mulige nye adresser.

»Vores koncept er ret nyt herhjemme, men lejerådgivning er meget brugt i for eksempel Sverige og Tyskland,« fortsætter hun.

Og en god del er lykkedes, siden hun vinkede farvel til et trygt lønmodtagerjob i slutningen af 2012 og åbnede 2move sammen med Jacob Garder, som er ejendomsmægler, HD og tidligere officer.

De arbejdede sammen i Skanska, og ved kaffemaskinen viste det sig, at begge lurede på at blive selvstændig en dag.

Fokus på kontorer

Det førte til 2move, som har opbygget en base med 85 virksomheder og organisationer, som får råd og dåd om stort set alt, som angår lokaler. Kundelisten omfatter navne som Mærsk, forsyningsvirksomheden Hofor og trafikselskabet Movia.

Nogle vil for eksempel have vurderet, om deres lejeudgift er for høj, eller om en anden adresse ville passe til netop deres branche. Nogle er vokset og skal bruge mere plads.

New Yorker-kontorer er in

»Der er stadig masser af lejemål. Dem, der kan tilbyde noget ekstraordinært, får lejet ud først. I øjeblikket vil alle gerne have højloftet New Yorker-agtigt kontor i city, og det kan alle ikke få, men vi kan hjælpe virksomhederne med at se anderledes kreativt på mulighederne,« siger Majbritt Christensen.

havn

Selv om 2move lægger på at være lejernes mand, så får firmaet jævnligt henvendelser fra udlejere. Mange flytninger sker nemlig til lokaler, som slet ikke har været slået op og beror på markedskendskab og gode forbindelser. Og så har en del udlejere ifølge Majbritt Christensen fået øjnene op for, at firmaer som 2move udfylder en funktion på lokalemarkedet som supplement til erhvervsmæglerne.

Christensen og Garder har fokus på kontorer og hovedsageligt i hovedstaden, men de løser også opgaver for eksempel på det øvrige Sjælland og i Jylland.

Her har Majbritt Christensen selv rødder; hun er opvokset på en gård uden for Frederikshavn. Efter studentereksamen læste hun på CBS/Handelshøjskolen i København. I studietiden blev det til ophold i Singapore og Sverige og til praktik hos et danskejet firma, som i Filippinerne solgte dansk design til de ti procent rigeste i øriget.

søren damgaard

Den første tid efter studiet arbejde hun med markedsføring, men blev så tilbudt job hos den tyske lavpriskæmpe Lidl, som indledte sit danske felttog og jagtede lokaler.

Siden har karrieren handlet om mursten – og dem har Majbritt Christensen selv fået en del af: Sammen med sin mand er hun nyslået parcelist i Brønshøj, og gårdejerdatteren nyder især at pusle i køkkenhaven.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere