Hvis man drømmer om at få del i de 1,5 milliarder kroner, som er sat af i regeringens nye renoveringspulje, skal man efter alt at dømme være tidlig ude af starthullerne.
25. marts 2009, 18:32 – opdateret 3. maj 2012, 23:51
Der bliver vild rift om de 1,5 milliarder kroner, som regeringen har sat af til den særlige renoveringspulje, hvor både boligejere, andelshavere og lejere kan søge om tilskud til en række forbedringer og energibesparelser.
Det tyder en TNS Gallupmåling, udarbejdet for Berlingske Business, i hvert fald på. Den viser, at 37 procent af alle danskere har aktuelle planer om at lave en eller flere forbedringer på deres bolig, og langt de fleste af disse vil søge om penge fra puljen.
Cheføkonom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen, siger da også, at deres medlemmer og håndværkere af snart sagt enhver slags nærmest bestormes af private, som vil indhente tilbud på et bredt udsnit af byggeopgaver.
- Der er meget stor interesse for ordningen. Så puljen vil blive tømt for penge ganske hurtigt. Det er vores klare overbevisning, siger han.
Puljen for lille
Økonom Anita Virum fra fagforbundet 3F, der organiserer et meget stort antal murere, murerarbejdsmænd, tagdækkere, brolæggere, stilladsarbejdere, isolatører med videre, siger på tilsvarende vis, at puljen er alt for lille, hvis den skal have nogen som helst effekt. Hun vurderer, at rigtig mange danskere vil blive dybt skuffede, fordi ordningen vil slippe op på ingen tid.
- Hvis 37 procent af alle de mere end to millioner husstande har planer om at søge ordningen, svarer til det 700.000 familier. Men 1,5 milliarder kroner rækker kun til, at omkring 60.000 hver især kan få det maksimale tilskud på 25.000 kroner, siger Anita Virum.
Hun mener kun formålet med ordningen er, hvad hun kalder »en signaleffekt«, som skal vise, at politikerne nu handler og gør noget for at bekæmpe den økonomiske krise.
- Men det er yderst begrænset, hvad effekt en ordning med 1,5 milliarder kroner vil få. Det forslår som en skrædder i helvedet. Der skal mange flere penge på bordet, hvis det skal tage bare toppen af den stigning i ledigheden, vi ser nu, siger hun.
Tilbage i perioden 1991 til 1995, da ledigheden sidst var høj og stigende, havde Danmark en tilsvarende ordning. Men den delte over disse fem år intet mindre end 5,3 milliarder kroner ud i tilskud til forbedringer på boliger.
- Regnes det om til nutidens priser, vil det svare til 8,3 milliarder kroner. Nu har vi fået 1,5 milliarder kroner, hvilket er alt for lidt. Man kunne nemt gøre puljen langt større, siger Finn Bo Frandsen, som tilmed peger på, at der reelt kun er afsat 1,2 milliarder kroner eksklusiv moms. For staten give 1,5 milliarder kroner i tilskud, men kræver samtidig 300 millioner kroner tilbage i moms.
- Det vil sige, at finansministeren fodrer hunden med sin egen hale. Puljen bør være eksklusiv moms, for der er meget stor interesse for at opnå del i puljen, siger Finn Bo Frandsen.
Alt for få nye job
At håndværkerne blot vil bruge ordningen til at hæve deres priser og tjent lidt ekstra afviser Finn Bo Frandsen som en mulighed lige nu, hvor de fleste mangler ordre og noget at lave.
- Konkurrencen blandt virksomhederne er benhård, fordi den samlede aktivitet falder mærkbart. Folk kan jo også bare indhente flere tilbud, hvis de er nervøs for, at prisen ikke er rigtig, siger Finn Bo Frandsen.
Dansk Byggeri venter, at den nye ordning vil skabe et sted mellem 1.500 og 2.000 nye job. Men det er alt for lidt i den aktuelle situation, hvor ledigheden inden for mange byggefag er over ti procent. Værst ramt er murere, som har en arbejdsløshed på intet mindre end 25,5 procent af arbejdsstyrken. Men blandt eksempelvis specialarbejdere (3F) inden for byggeområdet er ledigheden oppe på 17,8 procent eller 4.564 personer, viser de sidste nye tal.
Den liberale tænketank, Cepos, peger dog på, at ekstra job i byggesektoren, vil erstatte job i andre dele af økonomien.
- Når familier forskyder deres forbrug over mod en statsstøttet byggesektor, er der mindre at gøre godt med i detailhandlen, restauranter og i forlystelsesøkonomien. Så den jobgevinst, der kommer i byggefagene, opvejes af færre ansatte andre steder. Der kommer tilmed et ekstra hul i statskassen, der skal betales tilbage senere. Sker det gennem højere skatter falder beskæftigelsen ved tilbagebetalingen, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.
Også på Erhvervsbladet.dk
Find et nyt lokale eller lej et overskydende lokale ud her
Find et nyt erhvervskøretøj her Læs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden
ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:
- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger
Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.
