Del : SMS

Stjernearkitekt droppet i Ørestad

GERMANY
Amerikansk arkitekt Daniel Libeskind Foto:

For seks år siden vakte det opsigt, at arkitektikonet Daniel Libes-kind skulle tegne en helt ny bydel. Men tiden er ikke til hans visioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2006, to år før finanskrisen, ville jublen næsten ingen ende tage, da den internationale stjernearkitekt Daniel Libeskind blev hyret til at udvikle en helhedsplan for et nyt kvarter i Ørestad City klos op ad indkøbscentret Field’s.

»Tårnhøjt ambitionsniveau« og »verdensklasse«, lød det fra daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S), mens teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) forudså, at folk ville komme tilrejsende.

Libeskind var da også lidt af et navn for Ørestadsselskabet, forgængeren for byudviklingsselskabet By & Havn, som er ejet af staten og Københavns Kommune.

Den polsk-amerikanske arkitekt står bag en række spektakulære projekter over det meste af kloden, deriblandt det jødiske museum i Berlin og projektetmed at bygge nyt på Ground Zero i New York.

Libeskinds planer omfattede to 20-etages højhuse i organiske former, som han selv betegnede som »dansende«. Men kun ét af elementerne fra helhedsplanen er blevet til noget. I det nordvestlige hjørne af kvarteret åbnede i 2009 det Libeskind-tegnede Cabinn Metro, som med godt 700 værelser er landets største hotel.

Resten af planerne fra arkitektikonet blev diskret droppet for et halvt års tid siden. I stedet blev den københavnske tegnestue COBE Arkitekter hyret til at udarbejde en ny helhedsplan baseret på mindre byggerier, som kan gennemføres hver for sig i etaper. Planerne er nærmere beskrevet i dagens udgave af Berlingske Business Ejendomme.

»Libeskinds masterplan var fremragende, men blev født i et marked vidt forskelligt fra i dag. Planen ville forudsætte meget store og samtidige investeringer i to højhuse på 50.000 etagemeter. Det er markedet slet ikke til i dag,« siger Jens Kramer Mikkelsen, administrerende direktør for By & Havn.

Den tidligere overborgmester tilføjer, at projektet længe nød fuld opbakning, og at det undervejs »var meget tæt på«.

Men ingen pensionskasser eller andre investorer var åbenbart villige til at skyde penge i Libeskinds projekt, som ifølge byggevirksomheden NCC også krævede en teknisk dyr løsning. Grunden ligger nemlig seks meter lavere end Field’s. Den udfordring vil COBE med den nye plan løse ved at anlægge en stor »trappe«, mens Daniel Libeskind populært sagt ville hæve hele området med seks meter, blandt andet ved at etablere dyre p-kældre.

Hyringen og siden fyringen af Libeskind bliver dog ikke dyr, forsikrer NCC, der sammen med By & Havn ejer det meste af arealet.

»Daniel Libeskind er en meget ydmyg mand i en sådan situation, så det har ikke kostet de store summer. Det var et beskedent beløb,« siger Nikolaj Hertel, adm. direktør i NCC Property Development.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere