Del : SMS
Berlingske Business

Stjerne-arkitekt skal stoppe vinden på Færøerne

HL1
Arkitekthuset Henning Larsens bud på en ny bymidte i Færøernes næststørste by, Klaksvig.

Kendt tegnestue har foran et hav af konkurrenter vundet opgave om byudvikling for flere hundrede millioner - projektet skal blandt andet dæmpe vinden i klippeøernes mest forblæste by.

Artiklen fortsætter under annoncen
Blandt ikke færre end 154 tegnestuer fra adskillige lande har Henning Larsen Architects vundet konkurrencen om et stort byudviklingsprojekt til en lille halv milliard kroner i Klaksvik, Færøernes næststørste by med cirka 5.000 indbyggere.

Projektet med boliger, kontorer, butikker, hotel og offentlige funktioner går populært sagt ud på at binde byen sammen. Klaksvik er nemlig gradvist vokset på begge sider af byens livgivende fjord - og dermed har hovedbyen på Nordøerne ikke et egentligt centrum.


Billedserie:  Sådan stopper stjernearkitekt vinden på Færøerne

"Modsat andre bygder med en lang historie voksede Klaksvik først fra midten af 1950erne. Det skete hurtigt og uden den store planlægning. Derfor suser vinden uhindret gennem gaderne, så en vigtig del af projektet er at få bygningerne til at bryde vinden," siger arkitekt Ósbjørn Jacobsen fra Henning Larsen til Berlingske.

Tegnestuen er en af Danmarks kendt meste, og grundlæggeren og hans firma står blandt andet bag Operaen i København, Dalgas Have-komplekset på Frederiksberg og Nordeas kommende hovedsæde i Ørestad samt en lang række opgaver i udlandet, ikke mindst Mellemøsten.

Masser af sten fra tunnel

Klaksvik-konkurrencen omfattede 150.000 kvadratmeter, hvoraf en stor del dog var en bid af fjorden eller allerede bebyggede områder. Kommunens langsigtede planer omfatter muligt nybyggeri for godt 21.000 kvm svarende til byggearbejde for op imod 400 millioner kroner.

Det meste nybyggeri skal ske på nyt land, som er anlagt med materiale fra en stor tunnel. Den blev indviet i 2006 og forbandt Klaksvik med Færøernes to hovedøer og hovedstaden Thorshavn.

"Vi placerede en del af stenmassen, omkring 80.000 kubikmeter, i bunden af fjorden. Vi har nu 17.000 kvm ubebygget område centralt i byen og vil ud fra konkurrenceforslagene udarbejde en lokalplan senere i år," siger stadsingeniør Heri M. Hammer til Berlingske.

Kuldsejlet center

Planerne rækker 10-20 år frem og skal gennemføres i "fornuftige etaper" afhængigt af kommunens økonomi og interessen blandt private investorer.

Et fremskredent projekt om et 13.000 kvm stort butikscenter til 150 millioner kroner kuldsejlede under finanskrisen, men nu håber byen at få 5.000 kvm detailhandel i det kommende centrum.

En del af omsætningen kan måske hentes fra øget turisme, som altid er på dagsordenen på Færøerne, hvor langt over 90 procent af valutaindtjeningen stadig kommer fra fisk. I Klaksvik er det ikke kun blevet ved snakken, for her lagde det første krydstogtskib til for få dage siden - og det kan mærkes lokalt, når bare en del af de 2.100 passagerer og personalet på 900 går i land. Med en stor havn venter byen i alt seks-syv anløb i år og håber på flere fremover.

Nye boliger

De fleste kvadratmeter ventes dog at gå til 100-120 lejligheder, som ellers stadig er usædvanlige på Færøerne.

"Tendensen har været i mange år, at hver familie bygger et hus, men det bliver sværere at finde egnet jord, og derfor bliver udstykningerne op ad skråningerne dyrere. I byen har vi haft nogle få mindre projekter med lejligheder de senere år, og her er salget gået godt," siger Heri Hammer.

Projektet omfatter også kommunal administration på 2.000 kvm - med cirka 30 ansatte er vi noget under dansk rådhusstørrelse. Andre elementer er bibliotek, kulturhus, multihal og måske et søfartsmuseum.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere