Del : SMS
Berlingske Business

Pihl's storhed og fald

Pihl's storhed og fald
Pihl var i mange år en af de høje træer i den danske erhvervsskov. Men Pihl anno 2013 er i krise og banken sidder tungt selskabet. Foto:

Pihl var i mange år et af de høje træer i den danske erhvervsskov. Men Pihl anno 2013 er i krise og banken sidder tungt på selskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Storebæltsbroen. Operaen i København. Skuespilhuset i København. Field’s på Amager. Alle bærer de entreprenørvirksomheden Pihl & Søns signatur og står som iøjnefaldende vidnesbyrd om den hæderkronede danske virksomheds storhed og formåen.

I de seneste måneder har der også stået Pihl på de meterhøje byggepladsafskærmninger på store københavnske prestigebyggerier som renoveringen af Industriens Hus og Hotel D’Angleterre, der begge slår dørene op igen til maj.

Se et udvalg af Pihls markante byggeprojekter

Pihl har som hæderkronet dansk entreprenørkoncern stået for byggeri, der forener høj kvalitet og spektakulær arkitektur. Men også ekspansion i alle verdensdele, hvor selskabet – alene eller i konsortier med andre – har stået bag byggeri af gigantiske vandkraftværker, havneanlæg, lufthavne, veje og broer.

Pihl, der er et af landets ældste og største entreprenørselskaber, har gennem årtier sat sig varige og markante spor både ude og hjemme under nyligt afdøde Søren Langvads mangeårige ledelse og ejerskab.

De imponerende byggerier står imidlertid ikke kun som symboler på en succesrig og internationalt orienteret dansk entreprenørkoncern. Nogle af de store anlægsprojekter i udlandet står i dag som dystre monumenter over dyder, som Pihl har sat over styr.

Risikostyring på afveje

Det har knebet med risikostyring, styring af projektøkonomien i de million-store byggeprojekter og håndtering af juridiske aftaler

Og hvis der er noget, der er helt afgørende i entreprenørbranchen, så er det at have styr på de ting. Byggeprojekter kan være så store, at der i princippet kun skal ét løbsk projekt til at vælte læsset selv for en virksomhed af Pihls størrelse.

Et vandkraftværk i Panama og flere vejprojekter i udlandet er nogle af de enorme udenlandske projekter, der har været med til at bringe Pihl i økonomisk uføre.

De senere år er Pihl kommet med regnskaber, som vidner om en koncern i store vanskeligheder. Pihls krise stod særlig klart i regnskabet for 2011, da koncernen voksede 13 procent, men samtidig tabte store penge på driften. Pihl sluttede 2011 med et dundrende underskud på knap 200 millioner kroner.

De foregående år var koncernens indtjening heller ikke imponerende. Overskudsgraderne, altså hvad Pihl tjener pr. omsat krone, svingede mellem 0,6 procent og 2,3 procent. Og Pihl har heller ikke haft meget at stå imod med. Virksomhedens soliditet har de seneste fem år ligget bekymrende lavt med 2011 som bundscorer. En soliditet på 13,6 procent er en ringe polstring for en virksomhed med en balance på lidt over tre milliarder kroner. Soliditeten skal helst ikke ligge meget under 30 procent.

Banken har magten

Som Berlingske i denne uge har kunnet berette står det værre til hos Pihl end de fleste har anet. Pihls 2012-regnskab ventes at give endnu et stort underskud, og hovedbankforbindelsen, Danske Bank, har sat sig tungt på den 126 år gamle virksomhed.

Alle tilbud, som Pihl vil afgive i udlandet, skal runde Danske Banks hovedsæde på Holmens Kanal, og banken godkender kun projekter med positivt cash flow. Pihl skal om kort tid igen have fornyet sin bankaftale med Danske Bank for at sikre det nødvendige likviditetsberedskab. Pihl lever reelt på bankens nåde.

En respekteret herre

Pihl anno 2013 er langt fra det billede, som omverdenen længe har haft af Pihl. Sagde man Pihl, sagde man også Søren Langvad. Han var en del af virksomheden i 62 år, heraf 41 år som leder af virksomheden fra 1971 til 2012.

Søren Langvad, der døde i december i en alder af 88 år, var en respekteret herre i dansk erhvervsliv. Respekteret for Pihls udvikling under hans ledelse og for kvaliteteten af Pihls byggeprojekter.

Søren Langvad overtog virksomheden efter sin far, Kay Langvad, som lige efter Anden Verdenskrig købte halvdelen af Pihl, der dengang havde bare 15 ansatte. Siden tog Kay Langvad de første skridt ud af Danmark med store anlægsprojekter i Island, Færøerne og Grønland.

Men det var under Søren Langvads ledelse, at Pihl for alvor voksede og blev en internationalt orienteret entreprenørkoncern med store byggeprojekter overalt i verden. Halvdelen af Pihls årlige omsætning på fem-seks milliarder kroner er i de senere år hentet i udlandet. Søren Langvad var manden, der fik genskabt en dansk ingeniørtradition fra 1930erne, som forsvandt med Anden Verdenskrig.

Og generelt er det gået godt for Pihl. Selskabet er vokset støt, og selskabet har tjent penge. Konjunkturerne sender i særlig grad entreprenørvirksomheder på rutscheture, men – bortset fra katastrofeåret 2011 – har Pihl kun én gang været i rødt i de mange år, Søren Langvad regerede. Det var, af alle år, i 100 års-jubilæumsåret 1987, da der kom røde tal på bundlinjen.

I et interview fra 1997, da Søren Langvad var 73 år, fortalte han, at væksten og fremgangen var skabt ud fra en »vis form for forsigtig forretningsførelse«.

»Til gengæld er vi ikke bange for at tage risici som entreprenører. Det er det, vi er gode til, og som vi kan tjene penge på. Vi er ikke finansfolk, der skal få penge til at yngle ved at købe grunde og udvikle dem. Det interesserer mig ikke ret meget. Jeg vil hellere bygge et højt tårn, en stor bro eller en dyb tunnel,« lød det fra Langvad.

Sådan taler en ingeniør.

Bragende underskud

Men i de senere år kom der måske for meget vokseværk i Pihl og samtidig for lidt styring. Måske blev der også givet urealistisk lave tilbud. Og måske var ledelsen for længe om at sætte foden i.

I hvert fald kommer Pihl med noget nær en tilståelse i 2011-regnskabet, der som nævnt endte med et bragende underskud på 200 millioner kroner.

Pihl fortæller i regnskabet, at der som følge af udviklingen i virksomheden er planlagt og gennemført tiltag for at hindre for store fremtidige udsving. Det gælder specifikt de discipliner, som er livsnødvendige, når man jonglerer med byggeprojekter i millionklassen: Risikostyring, håndtering af juridiske aftaler og styring af projektøkonomi. Det er med andre ord essentielle forhold, som Pihl ikke har haft ordentlig styr på.

Men også selskabets kraftige satsning på det islandske marked gav bagslag, da bunden gik ud af den oppustede islandske økonomi.

Pihl havde helt fra Kay Langvads tid været aktive på Island, og også Søren Langvad nærede en stærk veneration for Island. Søren Langvads mor var fra Island, han talte islandsk, og han tilbragte bl.a. under Anden Verdenskrig fem af sine unge år på vulkan-øen.

I 1940, da Søren Langvad var 15-16 år, tog han med det sidste skib ud af Europa, før Anden Verdenskrig lukkede for al persontransport fra kontinentet. Med ombord var i øvrigt også den godt 10 år ældre Mærsk Mc-Kinney Møller, der var på vej til USA. Søren Langvads endestation var Island. Her blev han student og gift med sin kusine, Gunvor.

Island en vigtig brik

Senere, da han var blevet civilingeniør og netop ansat i Pihl, vendte han tilbage til Island. Hans første opgave i Pihl var at føre tilsyn med byggeriet af et vandkraftværk på Island.

Og Island blev gennem årene under Søren Langvads ledelse en vigtig brik i Pihl-koncernen. Selskabets islandske datterselskab, Istak, er det største entreprenørselskab i Island og står bag byggeprojekter i Færøerne, Grønland, Norge og selvfølgelig Island. Og lige som i Danmark blev Søren Langvad også i Island en respekteret herre. I Island blev han ridder af den islandske Falkeorden og æresdoktor ved Islands Universitet.

I 2008 var Pihls omsætning i både Island og totalt den største nogensinde, men samme år ramte finanskrisen, som ramte Island hårdt. Det for Pihl så betydningsfulde marked blev sat økonomisk skakmat.

Tvivl om værdien

Værdien af selskabets aktiver i Island faldt, og der er på fjerde år fortsat stor usikkerhed om, hvilken værdi selskabets mange grunde på Island reelt repræsenterer.

Sidste år kom Pihls islandske datterselskab tilmed i pengenød, fordi en bygherre havde fået for lange betalingsfrister, og Istak måtte indgå en supplerende bankaftale frem til midten af i år med tilknyttede skrappe betingelser. Pihl har fået forbud mod at stille datterselskabets grund til sikkerhed overfor anden pant.

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys var den islandske satsning formentlig for kraftig, men finanskriser er ingen herre over. Til gengæld er man selv herre over, hvornår tiden er kommet.

Søren Langvad var en enevældig herre og sad helt frem til 2012 tungt på selskabets ledelse. Stik imod anbefalingerne om god selskabsledelse var han både bestyrelsesformand og administrerende direktør. Anbefalingerne kunne han blæse på, for selskabet var jo hans eget.

»Det er jo svært, når man sidder som både bestyrelsesformand og direktør. Den ene vil ikke afskedige den anden,« sagde Søren Langvad i et interview i 2009.

Søren Langvads livsværk

Søren Langvad var passioneret optaget af Pihl. Det var jo hans livsværk. Og når alt kom til alt var det ham, der havde det sidste ord. I hvert fald ind til begyndelsen af 2012.

Pihl havde et årsregnskab på vej for 2011, som ville vise et underskud på knap 200 millioner kroner, og hovedbankforbindelsen, Danske Bank, havde allerede i flere år fulgt selskabet tæt. I 2010 måtte Pihl for første gang have udvidet sine væsentligste kreditter i banken for at sikre sig et tilstrækkeligt likviditetsberedskab, og lige siden har banken været selskabets livline.

Efter det store underskud i 2011 fjernede Danske Bank ifølge Berlingskes oplysninger i april sidste år hovedaktionæren og den mangeårige topchef, Søren Langvad, fra posten som bestyrelsesformand.

Som afløser for Søren Langvad, der døde i december i en alder af 88 år, indsatte banken den tidligere topchef i Grontmij i Danmark Birgit Nørgaard som bestyrelsesformand.

Hun tiltrådte 20. april 2012 umiddelbart efter at være valgt på selskabets generalforsamling samme dag.

Få uger tidligere var Søren Langvad også blevet erstattet på posten som administrerende direktør. Halldór Ragnarsson blev udnævnt til administrerende direktør efter Søren Langvad.

Birgit Nørgaard vil hverken be- eller afkræfte, at hun skulle være indsat af banken.

»Det er som bekendt ejerne, der indvælger bestyrelsesmedlemmer ved generalforsamlingen. Spørgsmålet vedrørende Danske Bank må derfor rettes til dem,« skriver Birgit Nørgaard i en e-mail.

Men i april, da Birgit Nørgaard blev valgt som formand, havde Danske Bank formentlig allerede sat sig tungt på Pihl. Sidste år tog Danske Bank nemlig også det drastiske skridt at sætte sig på alle aktierne i Pihl.

Søren Langvad og hans fire børn, Kjartan, Stefan, Birgitte og Katrine Langvad, som via fire holdingselskaber ejer Pihl, blev tvunget til at stille alle deres aktier til sikkerhed for koncernens gæld til banken.

Entreprenørgiganten er med andre ord pantsat til Danske Bank.

Uværdig exit

Men selv om banken havde taget magten i selskabet, og Birgit Nørgaard var udpeget til at være den, der har bukserne på, fortsatte Søren Langvad med at komme i virksomheden.

Det kunne den nye formand imidlertid hverken acceptere eller leve med. Efter nogle måneder i formandsstolen bad hun Søren Langvad om ikke at komme dagligt i virksomheden, erfarer Berlingske. Og det kan Birgit Nørgaard bekræfte.

»Jeg kan bekræfte, at jeg efter flere måneder i formandsstolen havde en drøftelse med Søren Langvad om, at jeg fandt det uhensigtsmæssigt, at han uanset sine mange kvaliteter fortsat havde sin daglige gang i virksomheden som fratrådt administrerende direktør og bestyrelsesformand,« skriver Birgit Nørgaard i et mailsvar.

Det blev en uværdig exit for nestoren i dansk byggeri, men Søren Langvad kunne ikke give slip. Virksomheden var hans liv.

Han havde selv undret sig over, at den tidligere Danske Bank-direktør, Tage Andersen, ikke havde sat sine ben i banken siden sin pensionering. Det ville Søren Langvad aldrig kunne gennemføre, sagde han i et interview i 1998.

»Så længe jeg lever, vil jeg altid følge virksomheden og komme her. Min far blev også ved med at have et kontor. Den interesse kan jeg ikke bare nedlægge,« sagde Søren Langvad.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere