Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Optimismen i god behold

Adm. direktør i TK Development, Frede Clausen:

»Der er meget lidt tomgang på kontorlokaler, så når der er behov for mere plads, skal der bygges nyt. Det er ikke som med boligmarkedet, hvor der er tomme lokaler, som lægger en dæmper på prisen.«

Marius Møller, direktør NCC Property Development:

»Vi har ikke mærket dalende interesse inden for det seneste år. Til de attraktive projekter, vi er i gang med, er vi i kontakt med potentielle lejere, og der er en pæn interesse. Og vi ser også, at der er investorer til projekterne.«

Koncerndirektør i Kuben, Henrik Skaanderup:

»Flere har været ude at sige, at erhvervsbyggeriet kan opveje det manglende boligbyggeri, men sådan ser jeg ikke situationen. Erhvervsbyggeriet kan ikke kompensere for developernes kapacitet.«

Adm. direktør i Nordkranen, Dan Petersen:

»Vi har mange stabile projekter, og med den lave ledighed for erhvervsejendomme er der stadig grundlag for en del nye projekter. Når det så er sagt, så kan man nok forvente, at erhvervslivet generelt er mere tilbageholdende med investeringerne, og at det påvirker markedet for erhvervsejendomme. Vi ved ikke, hvordan fremtiden arter sig, og det er klart, at den nuværende lidt usikre situation får mange til at holde igen med byggeriet.«

Adm. direktør i Nordicom, Gunnar Kristensen:

»Når man går i gang med et projekt, handler det om at finde brugere, og her oplever vi fin efterspørgsel. Det går ikke langsommere med at finde brugere. Adgangen til finansiering er dog væsentlig vanskeligere nu end tidligere. Det er her, at den største begrænsning er, og vores beslutningsproces bliver langsommere. Som alle andre kan vi naturligvis mærke usikkerheden i den finansielle sektor.«

 




Markedet lige nu