Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ny formand klar for Dansk Byggeri

Direktør for E. Pihl & Søn A.S. er netop blevet valgt som ny formand for Dansk Byggeri.

0 af 6 stjerner

Det bliver den 53-årige civilingeniør og direktør Halldor P. Ragnarsson, der nu sætter sig for bordenden i Dansk Byggeris bestyrelseslokale.

Det vedtog Dansk Byggeris Repræsentantskab på sit årlige møde, der blev afholdt den 14. maj. Og repræsentantskabet har valgt en mand med mangeårig erfaring fra branchen.

Halldor P. Ragnarsson har siden 1991 været direktør for danmarksafdelingen i E. Pihl & Søn A.S., hvor han har arbejdet siden 1982.

Han har siddet i bestyrelsen for 18 konsortier, bl.a. ved udførelsen af Kastrup Station, Finger Vest, Field’s, Malmö City Tunnelen og udvidelsen af Motorringvejen i København.

Han bestrider desuden en række andre bestyrelsesposter, bl.a. som formand for OPP Pihl Arkivet A/S, næstformand for Dansk Konstruktions- og Betoninstitut A/S og medlem af bestyrelsen for Malmö City Tunnel Group Handelsbolag Sverige.

  - mja

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu