15. oktober 2009, 09:00 – opdateret 13. maj 2012, 06:47

Udgangspunktet er bygningsreglementet BR08, som blandt andet går ud på at nedbringe energibehovet i det opvarmede areal i nye bygninger og i forbindelse med større renoveringer.

Overstiger renoveringsarbejdet 25 procent af bygningens samlede klimaskærm, gælder BR08. Det samme er tilfældet, hvis renoveringen udgør mere end 25 procent af bygningens værdi.

Boliger, kollegier, hoteller og lignende er én kategori omfattet af samme krav. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand må ikke overstige 70 kWh per kvadratmeter per år. Hertil må lægges 2200 kWh per år.

Der er også en skarp grænse for bygningens tæthed ved trykprøvning.

Kontorer, skoler, institutioner og lignende er en anden kategori, som må bruge lidt mere. Her er grænsen 95 kWh per kvadratmeter per år, men indeholdt i det er også den energi, der anvendes til belysning. Også her må man lægge 2200 kWh til per år. Her gælder samme krav til bygningens tæthed.

Straminger på vej

Her stopper udviklingen ikke. BR08 kan nærmest kun betragtes som en start. Bygninger, der bruger mindre energi end kravene i BR08, kaldes i dag lavenergibygninger, men denne status holder kun få år, da de kommende års justeringer af bygningsreglementet vil byde på stramning på stramning, så dagens lavenergibygninger om få år vil være lig med bygningsreglementets krav.

De to eksisterende lavenergiklasser har numrene 2 og 1.

2’erens krav til første kategori hedder nu 50 kWh per kvadratmeter per år. Nu må der kun lægges 1600 kWh til per år. For den anden kategori er de tilsvarende tal 70 kWh og 1600 kWh. Her er vi ude i fremtiden, men ikke ret langt. Kravene bliver en del af bygningsreglementet allerede næste år.

Tysk inspiration

Lavenergiklasse 1, der bliver kravet fra 2015, siger 35 kWh med et tillæg på 1100 kWh for kategori 1, og 50kWh med et tilsvarende tillæg.

Fremtiden lavenergiklasser får navnene 2020 og 2020P. Førstnævnte bliver efter planen kravet fra 2020, mens 2020P bliver en dansk parallel til den tyske passivhus-klasse.

Nu hedder max-grænserne 17 kWh per kvadratmeter per år tillagt 550 kWh for kategori 1 og 23 kWh med same tillæg for kategori 2. Samtidig stiger tæthedskravene for begge kategorier. Det ekstra P sænker grænsen til 12 kWh per kvadratmeter per år for alle bygninger, der vil have P’et med.

De forskellige energiklasser suppleres af ikke-formelle energiklasser som passivhuse, der er en tysk betegnelse og, som et langt stykke ad vejen ligner

Lavenergiklasse 2020P. 0-energihuse er heller ikke en formel energiklasse, men der er tale om bygninger uden netto-behov for tilførsel af energi. Aktivhuse eller plusenergihuse er det vildeste. Her producerer bygninger mere energi, end bygningerne bruger.