Del : SMS
Berlingske Business

Gude: Snedker, matador, fallent - og nu bedrageridømt

pix_steengude_business
Steen Gude bor i Schweiz, men har troligt deltaget i retsmøderne i Lyngby, hvor han er tiltalt for bedrageri, skyldnersvig og skattesvig. Foto:

Først gik det op, så gik det stejlt ned ad bakke for Steen Gude, der i dag blev dømt til seks års fængsel for bedrageri og skattesvindel.

Artiklen fortsætter under annoncen
Ingen blandt Steen Gudes gæster ved hans glamourøse housewarming havde fantasi til at forestille sig, at tingene kunne gå så galt for værten, som de gik. Finanskrisen havde ingen hørt om, den fandtes ikke, og festen på Skodsborg Strandvej ved Øresund var indbegrebet af toppen af Gudes succes. De kræsne gæster havde sjældent oplevet så flot et hus, og snakken gik om de indbyggede kæmpe-akvarier og bassiner, som gav den mere end 500 m2 store pragtejendom sin helt specielle karakter. Steen Gude havde selv forestået byggeriet, købt en grund ved siden af til sin far, som havde uddannet ham i sin tømrervirksomhed, og overladt sin tidligere ganske nydelige bolig i Søllerød til broderen.

Sammen med hustruen, Bolette, der havde et lederjob i Novo Nordisk, fremstod parret som årets power couple med relationer til de fleste nyrige på Nordsjælland. Godt klaret af en mand, der bare havde en 10. klasses eksamen og en snedkeruddannelse bag sig.

pix- Gude


Steen Gude blev kendt i offentligheden i 2004, da han købte Holmegaard Glasværk ved Næstved, men derefter fulgte investeringerne hurtigt. Hans holdingselskab, Stones Invest, voksede eksplosivt fra en omsætning på lidt over 100 mio. kr. i 2003 til at runde to milliarder i 2007, hvor det ejede 70 datterselskaber inden for ejendomme, restauranter, bådudlejning, møbelkæde og meget mere.

Men i 2008 gik det gruelig galt, og Stones Invest gik konkurs i september og efterlod en milliardgæld til investorerne. Gude blev tiltalt for bedrageri, skyldnersvig og skattesvig. Anklager, der kan sende ham bag tremmer i årevis, hvis han bliver dømt.

Til Schweiz

I 2010 flyttede Steen Gude til Schweiz, hvor han slog sig ned i Lugano, men han er pænt kommet hjem til Danmark for at deltage i retsmøderne. Det skyldes, siger folk fra hans kreds, at såvel hans børn som hans forretnings­forbindelser bor i Danmark. »Havde Gude gemt sig i Dubai, måtte han opgive forbindelsen til familie og partnere,« forklarer én.

Nogle af kammeraterne fra de glade dage vil stadig gerne lege med Steen Gude. Det gælder eksempelvis den tidligere århusianske ejendomsmilliardær Peter Halvorsen. Ifølge Ekstra-Bladet planlægger de to tidligere matadorer at købe en række af Halvorsens gamle Essex-ejendomme af bankerne og bruge det næsten tomme børsnoterede firma Berlin III som skal for aktiviteterne. Berlin IIIs direktør, Kaj Larsen, kendt som tidligere mangeårig chef for milliardærklubbens vindeventyr Greentech, afviser dog, at der er en handel undervejs.

Steen Gude


Den charmerende og veltalende Steen Gudes er dog raget uklar med andre tidligere forretningsforbindelser. Det gælder barndoms­vennen, den tidligere IT-milliardær Erik Damgaard, som oven på konkursen i Stones Invest opdagede, at Gude havde trukket over 30 mio. kr. ud af deres fælles ejendomsselskab Gurrehus. I kredsen fra de gode gamle dage er det også opfattelsen, at Steen Gude havde et mellemværende med den tidligere ejendomsmilliardær, hans nabo på Skodsborg Strandvej, Ole Vagner, som til manges undren ikke var inviteret med til Gudes house warming.

Steen Gude blev i dag dømt til seks års fængsel og en bøde på 18,5 mio. kroner ved Retten i Lyngby.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere