Strømhvirvlerne om den synkende ejendomsgigant Landic bringer nu den oprindelige ejer af ejendomsselskabet Atlas Ejendomme på banen som mulig køber af en række prominente københavnske ejendomme.
24. juni 2009, 06:30 – opdateret 18. maj 2012, 07:38
De blev for tre og et halvt år siden blev solgt for 2 mia. kr. til Stodir - det senere Landic. Det skriver dagbladet Børsen.
Ejendomsmilliardæren Mikael Goldschmidt tager for første gang bladet fra munden om købsinteressen, som mange i branchen længe har gisnet om:
»Vi har meddelt Landic, at vi er interesseret i en dialog, hvis de kommer i en situation, hvor de ønsker at sælge ejendommene,« siger adm. direktør Mikael Gold-schmidt, der står i spidsen for M. Goldschmidt Holding A/S.Købsinteressen kommer, mens to tredjedele af Landic-koncernen i dag er enten krakket eller solgt.
Da selskabet var på toppen var der værdier for 32 mia. kr.
Blandt de endnu levedygtige aktiver er Atlasejendommene samt Illum- og Magasin-ejendommene, der har luft i kraft af gode lejeaftaler i de centrale dele af København.





























































