Del : SMS
Berlingske Business

Carlsbergs øl-by gafler tre skoler

Carlsberg_Business
Foto:

Professionshøjskole får følgeskab af en helt ny europaskole og Sankt Annæ.

Artiklen fortsætter under annoncen

En ny lokalplan åbner for, at Professionshøjskolen UCC kan realisere sine planer på området. Samtidig har de københavnske politikere besluttet at placere en ny international skole på grunden.

Skolerne vil kunne sætte skub i udviklingen af hele området, mener teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal fra SF.

"Studerende skaber liv og aktivitet. Det her kommer til at betyde masser af byliv i en central del af København. De mange nye studerende og flere hundreder arbejdspladser vil også være godt nyt for butikker og cafeer i området. Det vil i det hele taget gøre bydelene Vesterbro, Kongens Enghave og Valby endnu mere attraktive at bo i,” siger hun.

Professionshøjskolen mangler nu kun at få finansieringen på plads, før planerne om at sende 10.000 studerende og 800 medarbejdere til den nye bydel kan føres ud i livet. Projektet går på at samle undervisningen, som nu foregår flere steder i København og Nordsjælland.

"Valget af Carlsberg er blandt andet begrundet i et ønske om at udvikle en moderne urban campus, hvor UCC kan påvirke omgivelserne, men samtidig blive påvirket og inspireret af det omkringliggende urbane miljø," siger Laust Joen Jakobsen, rektor for Professionshøjskolen UCC.

Se billederne: Her er den nye trendy Carlsberg-by

Københavns Kommune etablerer samtidig en ny international europaskole, som knyttes organisatorisk til det nærliggende Sankt Annæ Gymnasium. Planen er, at begge skoler flytter til området senest i 2017. Europaskolen får tre spor og åbner allerede i 2013 på en midlertidig adresse i Sydhavnen. Kommunen forventer, at den skal være med til at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere i byen - skolen er et led i en aftale mellem syv af de otte partier i borgerrepræsentationen.

"Vi har arbejdet længe med planer om en placering af Sankt Annæ Gymnasium på Carlsberg. Det er derfor en stor glæde, at der nu er politisk opbakning til at etablere en europaskole i regi af Sankt Annæ på Carlsberg," siger direktør i Carlsberg Byen, Lars Holten

En ny campusplads skal inde i bebyggelsen være mødested for de mange studerende.

Som led i planerne om at udvikle Carlsberg-byen flytter Enghave Station nogle hundrede meter vestpå og skal med tiden betjene cirka 20.000 daglige passagerer.

Carlsberg-byen bliver udviklet, fordi produktionen af øl og sodavand i 2008 rykkede til Fredericia. Ølkoncernen fastholder administration, forskning, et museum og sit mikrobryggeri på stedet, men vil omdanne resten af det store område til en helt ny bydel på grænsen af Vesterbro, Valby og Frederiksberg. Medejere af udviklingsprojektet er Realdania og Topdanmark samt pensionsselskaberne PenSam og PFA.

Se billederne: Her er den nye trendy Carlsberg-by

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere