Del : SMS
Berlingske Business

Boligmarkedet er i forsigtig fremgang

Til salg
-ARKIV- Foto:

Det danske boligmarked er ikke længere i åndenød, og det kan være med til at give en vending i dansk økonomi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med små forsigtige skridt er boligmarkedet på vej mod bedre tider.

Priserne rasler i hvert fald slet ikke ned på samme voldsomme måde, som blev set for kun få år siden. Der er tværtimod tale om svagt stigende priser på både parcelhuse og ejerlejligheder i og lige omkring København, når udviklingen i årets tredje kvartal sammenlignes med kvartalet før.

I resten af landet er priserne derimod fortsat vigende langt de fleste steder.

Det viser nye tal fra Realkreditforeningen og Realkreditrådet. Morten Skak, der er lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet, siger da også, at 2012 sandsynligvis vil bliver et år med stagnerende boligpriser efter flere hårde år.

»Der er tydelige tegn på, at det begynder at gå lidt bedre især for lejlighederne. De er begyndt at stige en del i pris i de større byer. Den tendens vil sandsynligvis sprede sig til parcelhusene i løbet af det kommende år, især i Nordsjælland og omkring København,« siger Morten Skak.

Mange, som er på jagt efter en ny bolig, har i nogen tid ventet og set tiden an, fordi de har regnet med fortsat faldende priser.

»Men der er sandsynligvis ikke mere at vinde ved at vente yderligere. Det ser ud til, at boligmarkedet er ved at vende lidt rundt. Det ses også ved, at sælgerne på det sidste er blevet lidt mere tilbageholdende, og udbuddet af boliger falder. Før var det køberne, der var tilbageholdende. Men nu er det pludselig sælgerne, der vejrer morgenluft,« siger Morten Skak.

Stadig betydelige nedslag i prisen

Det er dog langt fra sådan, at boligmarkedet er i hopla og tilbage på samme vilde spor, som blev set i en del år frem til den store vending i starten af 2007.

Der gives således stadig betydelige nedslag i prisen, før sælger og køber sætter deres underskift på en købsaftale. Det er i snit 12 procent, at prisen på huse sænkes i forhold til første udbudspris lige nu, før en handel falder i hak. Knap så voldsomt ser det ud for ejerlejligheder. Her er prisnedslaget på lidt under otte procent.

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank peger også på, at der fortsat er ret få handler. Det gælder især i Jylland og på Fyn, mens salget er stabiliseret på Sjælland og stiger lidt i København.

»Så samlet er boligmarkedet fortsat i en slags krise, hvis det vurderes ud fra omsætning. Krisen er dog heldigvis taget betydeligt af i styrke,« siger Steen Bocian.

Det udbud af boliger, som står til salg, er dog faldet i flere regioner og i Hovedstaden er der tale om et dyk på over 40 procent for ejerlejligheder.

Morten Skak venter da heller ikke, at 2013 bliver noget gyldent år, hverken på det danske boligmarked eller i hele dansk økonomi.

»Men måske er forventningerne lidt for negative. Så det kan godt tænkes, at der kommer en positiv overraskelse. Men det dækker over store forskelle. Bedst vil det gå i de store byer, mens der er udsigt til fortsat faldende priser i landdistrikterne,« siger han. Der er en del positive ting, som holder hånden under boligmarkedet.

»Renten er uhyre lav, og der er næppe udsigt til, at den vil piske opad inden for nogen overskuelig fremtid,« siger Morten Skak.

Skattereformen, som træder i kraft fra nytår, vil også give en del danskere lidt flere penge mellem hænderne.

I modsat retning trækker så stigende udgifter til varme og elektricitet. Der er også en del elementer fra de tidligere skattereformer, som er under indfasning, og som trækker penge ud af danskernes lommer.

Et typisk hus er faldet med 11.000 kr.

Det er særdeles vigtigt for hele dansk økonomi, hvad der sker på boligmarkedet. Fortsatte prisfald kan nemlig få mange til at føle sig fattigere, således at de udskyder forbrug og sparer stort op.

Stigende priser vil derimod have den modsatte virkning, og kan sammen med en faldende ledighed måske puste nyt liv i forbrugernes optimisme og forbrugslyst. Så der er næppe tvivl om, at udviklingen på bolig- og arbejdsmarkedet er to af de vigtigste områder at holde øje med for alle, der spejder efter bedre tider i dansk økonomi.

Et typisk hus på 140 kvadratmeter er på landsplan faldet med 11.000 kroner til 1.540.000 kroner over det sidste kvartal. En lejlighed på 80 kvadratmeter er faldet med beskedne 1.000 kroner til 1.410.320 kroner. Så små fald er dog inden for den usikkerhed, som den slags opgørelser rummer, og må betragtes som stort set uændrede priser.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere