Virksomhedshistorie øger vores forståelse af, hvordan virksomheder og samfund er blevet rige.
9. maj 2006, 22:30
FORTID OG FREMTID: Om en måned skal jeg deltage i en rundbordsdiskussion om virksomhedshistorie på business schools ved en konference i Toronto. Ud over mig er der repræsentanter for Harvard Business School, Stern School of Business, Said Business School ved Oxford University og McGill School of Management. Emnet optager mig en del, fordi jeg så ofte har hørt danske virksomhedsledere sige, at deres virksomhed kigger fremad og ikke tilbage. Det er underforstået, at historie ikke har noget at gøre i en travl virksomhedsleders professionelle liv, men det er en misforståelse.
Det er ikke overraskende, at jeg mener det, men kig igen på listen over fremragende B-schools, der under den ene eller anden form har virksomhedshistorie på programmet. De er ikke alene, og det er der gode grunde til.
Her er to af dem:KØBMANDSKAB: Virksomhedshistorie øger vores forståelse af, hvordan virksomheder og samfund er blevet rige. I disse år, hvor forskningspolitikken ret ensidigt satser på, at rigdommen skal findes i bio- og nanoteknologiens laboratorier, er det relevant at undersøge, om det er den slags opfindelser, der har skabt store virksomheder. Det er bestemt sket, men det har oftere været den entreprenør, der har set nye muligheder i markeder og samfund i forandring og har grebet chancen, der har skabt den succesrige virksomhed, øget beskæftigelse og økonomisk udvikling. I bogen »Brand New« viser professor Nancy Koehn fra Harvard Business School, hvordan de entreprenører, der skabte virksomheder som Wedgwood, Heinz, Marshall Fields, Estee Lauder, Starbucks og Dell Computer snarere end at bygge på nye (natur)videnskabelige indsigter, opbyggede deres virksomheder gennem en enestående evne til at skabe efterspørgsel og nye markeder.
Både politikere og nutidige og kommende virksomhedsledere burde læse Professor Koehns bog. Den viser med al tydelighed, at store, succesfulde virksomheder i højere grad skabes i markedet end i laboratoriet.FIRMAETS FORTÆLLING: Men virksomhedshistorie er ikke kun vigtigt for sådanne historiske erkendelser. Enhver virksomheds historie er også både en potentiel ressource og begrænsning i virksomhedens fremtidige ageren. Historie er ikke fortid men de fortællinger, der cirkulerer om, hvordan virksomheden er kommet dertil, hvor den er; ja om hvad virksomheden overhovedet er, og dermed også hvad den kan og ikke kan.
En virksomhed, der ikke er sig sine historiske fortællinger bevidst, kan ikke frigøre sig fra dem. Organisationsteoretikeren Karl Weick har skrevet, at alle organisationer med tiden udvikler en »...trained incapacity to see the world differently«, og min påstand er, at det i meget høj grad skyldes organisationens historiske fortællinger. Hvis virksomhedens kultur skal bearbejdes, hvis dens corporate identity, image og brand skal omdefineres, hvis organisationsstrukturen skal forandres, hvis der skal fusioneres eller hvis produkter eller markeder skal omtænkes - uanset hvad, er virksomhedens historiske fortællinger altid med. Den »framer« forståelsen og sætter grænserne for, hvad en virksomheds ledelse kan og ikke kan. En øget bevidsthed om virksomhedens historie er ofte den første forudsætning for at erkende egne styrker og svagheder og for at lave ting om.
Det har jeg tænkt mig at sige i Toronto, og jeg tror, kollegerne fra verdens andre fremtrædende business schools vil give mig ret.
Hvornår lærer virksomhederne det?
