Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Verdens hurtigste PC fra Brønderslev

Lille IT-virksomhed fra Brønderslev laver verdens hurtigste PC - ved hjælp af køleteknik fra Danfoss.

Den lille nordjyske IT-virksomhed Asetek har haft held til at overbevise verdens mest respekterede nyhedsorganisation, britiske BBC, om, at netop Asetek lige nu laver verdens hurtigste personlige computer.

Hemmeligheden er, at Asetek ved at afløse computerens blæser med en køler fra Danfoss, der fryser elektronerne ned til minus 18 grader, kan øge computerens ydeevnen med ca. 40 pct. Firmaets PCer har derfor en såkaldt clockfrekvens på 3GHz, og det er langt over, hvad de store konkurrenter tilbyder.

»Det er ren fysik,« siger stifteren af Asetek, den kun 29-årige Brønderslev-ingeniør André Sloth Eriksen, der bl.a. har været trainee netop hos Danfoss.

Hans studiekammerater var vilde med computerspil, hvor hastighed er en vigtig faktor, og han interesserede sig for den allernyeste teknik. Derfra var der ikke langt til ideen om at bruge kølere i stedet for blæsere - og at købe de små kølekompressorer af Danfoss.

Janteknuserpris

André Sloth Eriksen startede virksomheden hjemme i Brønderslev for fem år siden og blev opdaget af et lidt større publikum, da han for to år siden som den første fik Erhvervsfremme Styrelsens »Janteknuserpris«.

Eriksen forsøgte først at få finansiel opbakning fra venture-kapitalselskaber, men kemien var ikke i orden, og Teknologisk Institut kaldte ligefrem ideen »ubrugelig«.

Derimod viste en håndfuld erfarne jyske erhvervsfolk tillid til Asetek. De har skudt foreløbig 22 mio. kr. i virksomheden, der endnu har underskud på grund af en voldsom satsning på fremtiden.

Omsætningen er på syv til otte mio. kr., og der er 20 medarbejdere.

Asetek blev opdaget af BBCs IT-redaktion på verdens største computerudstilling, CeBIT, i den forgangne uge, hvor bl.a. også repræsentanter for chip-producenten Intel kom forbi og blev på standen i tre timer.

»Det lyder enkelt at kopiere det, vi gør, men det er det ikke, og vi er stadig alene på markedet. Og vi har selvfølgelig forsøgt at dække os bedst muligt ind med en håndfuld patenter,« lød det i går fra den unge direktør, der ikke har haft et øjebliks fred, siden CeBIT startede.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen