Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Unge dropper sabbatår

Studiestart: Stigning i antallet af første prioritetsansøgere på Københavns Universitet. Flere springer sabbatåret over, siger studiechef.

De unge nøjes enten med et enkelt sabbatår eller går direkte fra gymnasiet til universitet, viser de nye ansøgertal for Københavns Universitet.

»Når flere springer sabbatåret over, er det primært, fordi ungdomsårgangene er blevet mindre, og det er lettere at komme ind på universitetet. Men jeg tror også, at det er ved at blive god tone kun at holde ét sabbatår, fordi man ikke vil bruge tid på at dalre rundt,« siger Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet.

Han kan på antallet af ansøgere i alderen 20-22 år se, at de unges adfærd har ændret sig, når det gælder sabbatår.

Københavns Universitet har i år modtaget 14.699 ansøgninger fra 10.880 ansøgere. Det er en tilbagegang på en procent, men til gengæld kan universitetet glæde sig over, at andelen af første prioritetsansøgere er steget med tre pct. til i alt 8.560.

Ca. 25 pct. af årgangen søger direkte fra gymnasiet til universitetet, mens 50 pct. søger ind efter et enkelt sabbatår.

»For bare fem år siden mente ca. halvdelen, at man mindst skulle have to sabbatår. I dag har folk fattet budskabet: Det handler om at få sig en uddannelse,« siger Jakob Lange.

Det sundhedsvidenskabelige fakultet har i år 2.410 ansøgere. Det er et fald på fem pct. og skyldes ifølge Jakob Lange, at færre nordmænd og svenskere har søgt ind på lægestudiet, bl.a. fordi Sverige har øget antallet af studiepladser.

Det naturvidenskabelige fakultet med bl.a. fysik og kemi har i flere år haft svært ved at tiltrække ansøgere, men i år er ansøgertallet steget med tre pct. til 1.997 ansøgere. Jura har en stigning på seks pct. til 1.666 ansøgere, mens det teologiske fakultet til gengæld har et fald på 12 pct. til i alt 168 ansøgere. Det samfundsvidenskabelige fakultet har et fald i antallet af ansøgere på tre pct. til i alt 1.688.

Trine Ingemansen, der er uddannelsespolitisk sekretær i Forenede Studenterråd, forklarer stigningen i antallet af første prioritetsansøgere på denne måde:

»Mange kan komme i gang med deres drømmestudie, fordi årgangene er små lige nu, og det derfor er lettere at komme ind. De behøver ikke at bruge nogle år på at samle point for at komme ind på kvote to.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen