Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Udsigt til gigantisk underskud i Kina

Kinas finansminister, Xiang Huaicheng, offentliggjorde onsdag et statsbudget for 2002, som lægger op til et rekordstort underskud. Kina går mod russiske tilstande, lyder advarslen.

BEIJING

Det vil bedst kunne beskrives som tragisk, hvis premierminister Zhu Rongjis epoke som hovedansvarlig for Kinas økonomi viser sig blot at have været ti brutale reform-år, der i sidste ende ikke medførte andet, end at folkerepublikken i en spektakulær bue blev slynget tilbage til det uføre, der herskede, da Zhu satte sig til rattet som vicepremierminister i 1991.

Kina offentliggjorde i går statsbudgettet for 2002, der stiler mod at garantere en vækst på syv procent i økonomien, men til gengæld medfører et underskud på det statslige budget på over 300 mia. yuan. På den baggrund lyder der nu for første gang i mange år advarsler om, at Kina skal passe på med at iværksætte en inflationsspiral, der kan få års møjsommeligt reformarbejde til at forsvinde.

Reformtog i farezonen

Hvis millioner af arbejdsløse mennesker ser deres magre reserver udhulet samtidig med, at landets nye elite af mere eller mindre korrupte mangemillionærer fortsætter med at flyde ovenpå - og hvem ved, måske også tjener lidt på panikken - er det ikke sikkert, at verdenshistoriens største samfundsøkonomiske manøvre fører til det mål, som alle gode kræfter ønsker at se realiseret. Da mange af de nyrige og indflydelsesrige i folkerepublikkens erhvervsliv er sønner og døtre af kommunistpartiets mest prominente ledere, så skal der ikke megen fantasi til at forestille sig en udvikling, hvor det kinesiske reformtog kører af skinnerne. I den blodige sommer 1989 spillede netop kombinationen af stigende indkomstforskelle samt nepotisme og korruption hos samfundets magthavere en hovedrolle i de fatale begivenheder.

Svulmende statsgæld

Det er finansminister Xiang Huaichengs offentliggørelse i går af statens budget for finansåret 2002, der er årsagen til, at nogle iagttagere ser en rød lampe blinke.

Xiang meddelte i går de delegerede til den årlige samling i Folkekongressen, at regeringen i år vil lade underskuddet på det statslige budget stige med 19 procent til et rekordstort beløb på 309,8 mia. yuan (ca. det samme i danske kr.)

»Vi står over for nye vanskeligheder og alvorlige udfordringer i den økonomiske udvikling,« lød begrundelsen fra finansministeren.

Det er femte finansår i træk, at Kina fastholder sin voldsomt ekspansive finanspolitik. Statsgælden vil ved udgangen af dette år være nået op i underkanten af 600 mia. yuan. Det svarer til næsten 16 procent af bruttonationalproduktet. Under samlingen i Folkekongressen har både Zhu Rongji og Xiang Huaicheng afvist, at gældsbyrden er faretruende stor. Begge henviser til de svulmende valutareserver på 266,2 mia. dollar - og til den komfortable stigning i dem på 46,6 mia. dollar fra 2000 til 2001. Skatteprovenuet er i samme periode steget med 240 mia. yuan i takt med, at Kina får mere og mere styr på sin kaotiske skatteopkrævning. Gældsbyrden befinder sig »inden for sikre rammer«, sagde Zhu til Folkekongressen i mandags.

WTO og afmatning

Det er dels de negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser af det nye medlemskab af Verdenshandelorganisationen (WTO), der faldt på plads i november, dels afmatningen i eksporten, der nødvendiggør den statslige pengeudpumping. Der er lagt op til en samlet udgiftsstigning på mere end ti procent til 1.370 mia. yuan.

En kritisk røst

Det er dog ikke alle, der klapper.

»Denne løse politik behandler kun symptomerne og ikke sygdommen,« skrev en delegeret til Folkekongressen, Yu Zuyao, i mandags i et prominent økonomisk dagblad. »Vi holder en døende patient i live. Dette vil ikke medføre hurtig og stabil vækst i økonomien. Det vil kun føre til skjulte farer. Til syvende og sidst vil et enormt budgetunderskud og en stor gældsbyrde udløse en finanskrise, der kan komme til at minde om Ruslands ustyrlige inflation i 1990erne eller de vestlige landes stagflation i 1970erne,« skrev Yu, der er medlem af Folkekongressens finansudvalg.

Skarp tone

Yus kritik er den hidtil skarpeste, der længe er formuleret offentligt. Og han lægger ikke fingrene imellem.

»Vi har tre mio. mennesker i landdistrikterne, der lever under fattigdomsgrænsen på en amerikansk dollar om dagen. Vi har en klasse af fattige i byerne - inklusive seks mio. xia-gang-ledige (dvs. ledige, der formelt er på en virksomheds lønningsliste, red.) og seks mio. arbejdsløse samt arbejdere, pensionister og lærere i landområderne, der ikke modtager deres lønninger og pensioner til tiden. Mere end en mio. mennesker i byområderne har ikke noget sted at bo, og i tusindvis bor under farlige forhold, mens hverken folk i byerne eller på landet har nogen sygesikring«, skrev Yu dagen før Zhu Rongji aflagde sin beretning til Folkekongressen.

Budgettet for 2002 tildeler ifølge finansministeren 4,6 mia. yuan, der skal sikre udbetalingen af sociale minimumsydelser til folk i byområderne. Uddannelsessektoren får 27,4 mia. yuan. Henved 30 mia. yuan er afsat til den kriseramte landbrugssektor og til fattigdomsbekæmpelse. Xiang Huaicheng lovede desuden, at regeringen vil bistå lokale myndigheder, der ikke selv kan betale løn til offentligt ansatte.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen