Berlingske Business
LIVE
09:38 Totalbanken skruer op for forventningerne

Telekrise koster topchefen

På bare 20 år skabte Bernard Ebbers telegiganten WorldCom ud af det bare ingenting. På mindre end to år er selskabet reduceret næsten helt tilbage til udgangspunktet.

NEW YORK

Det er påfaldende, hvor mange store amerikanske selskaber der blev født på bagsiden af en serviet i en restaurant. Teleselskabet WorldCom var et af dem, og det var Bernard Ebbers - en tidligere basketballtræner og hotelejer uden den fjerneste forstand på telefoni - der førte pennen.

Hans spæde ide om at købe kapacitet fra teleselskaberne og videresælge det udviklede sig hastigt til et habilt teleselskab. Og i de vilde 1990ere, hvor stort var godt, og større var bedre, gik det stærkt. I en hektisk serie på over 70 milliardhandler overtog Ebbers så store dele af telemarkedet, at hans selskab udviklede sig til et af verdens allerstørste og mest magtfulde teleselskaber overhovedet med optiske fangarme i enhver afkrog af verden.

Så stor var Ebbers og Worldcoms succes, at de to for mange blev selve symbolet på de brølende 1990eres tro på, at alt er muligt, hvis man tænker stort, handler hurtigt og forbrænder milliarder.

Siden oprandt et nyt årtusind som bekendt, og alle med et minimum af kendskab til telesektoren ved, hvordan faldende priser på langdistancesamtaler og overkapacitet til datatransmission har forvandlet sektoren fra at være symbolet på den fagre nye verden til at være symbolet på teknologisektorens gevaldige tømmermænd ovenpå 1990ernes champagnerus.

To billioner dollar i tabt aktiekurs har industrien formøblet. Intet selskab repræsenterer denne historie om storhed og fald bedre end WorldCom. Og ingen person repræsenterer den bedre end nu 60-årige Ebbers. Historien krævede næsten hans hoved på et fad.

Farvel og tak

I hvert fald gjorde aktionærerne og bestyrelsen. Efter at selskabet på bare to år har mistet 95 procent af dets værdi på førhen 200 milliarder dollar, blev Ebbers tirsdag bedt om at tage sin overfrakke, gå ud af døren i hovedkvarteret i Mississippi og aldrig vise sig mere. Hans afskedigelse er et af de mest markante udtryk for krisen i telesektoren, og den sendte rystelser igennem hele branchen, ikke bare i USA, men også i Europa, hvor aktiekursen på alternative teleudbydere faldt.

Gennem 1990erne var WorldComs strategi egentlig simpel nok. Opkøb aktiver hurtigt, imponer Wall Street og brug den stigende aktiekurs til at finansiere nye handler. Problemet med den strategi er imidlertid, at den er lige som at køre på cykel: Hvis man ikke bliver ved med at træde i pedalerne, vælter man. Og da IT-boblen brast, gik det pludselig så stejlt op ad bakke, at WorldCom - og utallige andre teknologiselskaber med samme strategi - tabte pusten bremset af faldende indtjening, overkapacitet og et 30 mia. dollar højt gældsbjerg

»Den store fejltagelse var kun at have én vækststrategi, og det var at opkøbe andre selskaber,« sagde Scott Cleland fra analysefirmaet Precursor. »Da det var forbi, var der ingen strategi til at afløse den.«

Tømmermænd

Ebbers' problem var, at han ikke ville erkende, at 1990er-festen var forbi, og at det i 2002 nu var blevet dagen derpå med tømmermænd og hovedrengøring. Til det sidste hævdede Ebbers, at hans selskab var udsat for en urimelig smædekampagne, at det var grundlæggende sundt, og at aktiekursen ville stige til gamle højder, når investorerne erkendte dette. Men en igangværende undersøgelse fra de amerikanske børsmyndigheder for omfattende regnskabsfusk, herunder et besynderligt personligt lån til Ebbers på over 300 mio. dollar til at dække gæld hæftet for med nu næsten værdiløse aktier, hjalp ikke Ebbers.

»Folk er blevet mindre tolerante over for forringelse af aktionærværdi gennem ego-drevne overtagelser,« sagde analytiker Nick Bertolotti fra JP Morgan til Financial Times. »Aktionærer er blevet mere aktive, og det samme er bestyrelserne.«

Ebbers blev således endnu et eksempel på den karismatiske ener i erhvervslivet, der skyder til tops i opgangstider, men som falder hjælpeløst til jorden, når raketten løber tør for brændstof. 

Han afløses af 51-årige John Sidgmore, der selv er firmaets mand. Wall Street er ikke overbevist om, at han kan løfte firmaet ud af den konkurs, der truer.

På den anden side har selskabet i modsætning til så mange andre andre af de seneste par års virksomhedskollapser stabile, men faldende indtægter fra markedet for fjerntelefoni og har desuden næsten tre milliarder i likvider til en omstrukturering, der formentlig indebærer store frasalg over hele verden. Hvis WorldCom ellers kan finde nogle, der har mod på at investere i teleindustrien i disse tider.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen