Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Tal i telefon med en amerikansk musling

Anmeldelse: Motorola knokler for at slippe ud af fortidens tunge plastik-design. Med to trendtelefoner i muslinge-design er den amerikanske gigant godt på vej. Men de er stærkere på design end på brugervenlighed.

To nye, veldesignede telefoner fra Motorola er første egentlige forsøg fra den amerikanske gigant på at komme tilbage på de europæiske markeder, hvor Motorola ellers har været dømt til en bænkevarmerplads i årevis.

Begge telefoner minder meget om hinanden. V.66, der er den billige, hvilket vil sige godt 3.000 kroner, er udført i grå plastik, mens storesøster, V.60, er udført i stål med en sjat ekstra features, der presser prisen op over 4.000 kroner.

Designet først. Motorola har tidligere - trods hurtigt tænkende teknikere - altid formået at pakke deres telefoner ind i et trist, kluntet design. I midten af halvfemserne var telefonerne store, sorte og udført i legetøjsplastik. Men på den front har amerikanerne rykket. Både V.66 og V.60 er veludførte i den klassiske muslingeform, som gør, at telefonerne intet fylder eller vejer.

De er begge nærmest smukke at se på og kan være i alle afskygninger af lommer og små tasker, hvilket formentlig vil gøre sig godt blandt den feminine del af kunderne.

Eneste anke er, at antennerne på begge telefoner er en trist plasticpind, der er stukket ned i telefonen.

Masser af teknik

Men design er ikke alt. På bundlinien er begge modeller veludstyret teknologisk.

V.66 er udstyret med GPRS, WAP og såkaldt tri-band, så den virker verden over i modsætning til mange europæiske mobiler, der ikke kan bruges i USA og dele af Asien. V.66 har kalender, 64 ringetoner og et par spil, der dog ikke er voldsomt fede. Telefonen har desuden en lækker båndoptager med plads til 180 minutters tale samt et batteri med 120 timers standby. Batteriet har dog vist sig at skulle have en frisk tankning cirka hver anden dag som minimum.

V.60 kan det samme, plus at den er udstyret med Truesync der gør, at den kan synkroniseres med Microsofts Outlook. V.60 kan også for en merpris udvides med høretelefoner med indbygget radio. Begge telefoner er udstyret med et menusystem, som ikke virker voldsomt logisk. Navigeringen rundt i telefonerne er småbesværlig, men det kommer med træningen.

Facit er, at begge telefoner ikke skuffer voldsomt. De falder godt ind i den dyre klasse og henvender sig til mobilbrugere med mere hang til design end til brugerflade.

Siemens bedre

Men har man 4.000 kroner til indkøb af ny mobiltelefon, og går man efter godt design og avanceret teknologi, så kan det faktisk bedre anbefales, at erhverve Siemens' dyreste model, SL45. Den er snart halvandet år gammel, men kan mindst det samme og er dertil udstyret med indbygget mp3-afspiller. SL45 er faldet betragteligt i pris og kan fås for under 4.000 kroner nu. SL45 har ikke GPRS indbygget, men det er der alligevel ingen danske teleselskaber, der har gjort noget som helst for, at brugerne skal vælge, så det gør knap så meget.

Men vil man have Motorola er hverken V.66 eller V.60 noget dumt valg.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen