Berlingske Business
LIVE
17:02

Sygehuses IT-systemer bliver dyrere

Der bliver valgt vidt forskellige IT-systemer til sygehusene i amterne. Det gør den efterfølgende konkurrence blandt leverandører af kommende IT-systemer mindre. Samtidig bliver det dyrere at udvikle og vedligeholde de mange forskellige systemer.

Amterne skal i de kommende år investere hundredvis af millioner kroner i moderne IT-systemer til sygehuse. Allerede inden investeringer for alvor tager fart, står det dog klart, at investeringerne bliver væsentligt dyrere end nødvendigt, påpeger en sundhedsøkonom.

Forklaringen er, at amterne ikke ønsker et fælles IT-system, men går hver sin vej og vælger forskellige leverandører med vidt forskellige systemer.

I fredags valgte Hovedstadens Sygehusfællesskab, HS, en mindre italiensk leverandør til at programmere det system - den såkaldte integrationsplatform - som skal være basis for alle de andre IT-programmer til gavn for patienter, deres behandling og ordinering af medicin med mere. Systemet er et ganske andet end det, man allerede har valgt i Århus og Ringkøbing Amt til at sørge for at indføre den elektroniske patientjournal.

Om de forskellige valg og den deraf følgende opdeling mellem Øst- og Vestdanmark siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen:

»Det ønskværdige ville være, at der var én platform i samtlige danske amter og ikke som nu, hvor vi kommer i den uheldige situation, at vi får to eller tre. På netop dette område burde der ikke være den store forskellighed - det kan man have på de moduler, man ligger ovenpå. Resultatet bliver, at der i første omgang bliver mindre konkurrence blandt de leverandører, som skal levere de efterfølgende systemer, hvilket så igen gør de kommende systemer dyrere,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Sundhedsøkonomen peger også på, at man med flere platforme vil få langt sværere ved at vide, om systemerne hver især er fremtidssikre.

»Det havde klart været at foretrække, at HS og amterne havde fundet sammen i stedet for den udvikling, vi ser nu. Det er ikke en hensigtsmæssig måde at bruge pengene på,« konstaterer Kjeld Møller Pedersen.

Århus langt fremme

I Århus Amt forventer man at være klar til at indføre den elektroniske patientjournal næste år og er dermed længere fremme i processen end i Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Mogens Engsig-Karup er informatikchef i Århus Amt, hvor man er ved at indføre et samlet system til 140 mio. kr. til 7.000 brugere:

»Jeg er enig med det Kjeld Møller Pedersen siger. Det havde været smartere og billigere, om vi kunne have udviklet og vedligeholdt en platform frem for flere og sikre en hårdere konkurrence blandt leverandørerne. På den anden side er det også vigtigt, at amterne har frihed til at vælge og ikke får et system proppet ned i halsen.«

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra den ansvarlige for sagen, Planlægnings- og økonomidirektør i HS, Morten Rand Jensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen