Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Supermarkeder klædes af på nettet

Hvem ka': Der er mange penge at spare, hvis man tyrer supermarkedernes tilbudsaviser igennem hver uge. Men hvem er egentlig de billigste? Nettet giver et hurtigt overblik.

Bilka er billigst, Irma er dyrest, og Fakta kan ikke prale med specielt lave priser.

Det viser et regnestykke, Berlingske Tidende har udarbejdet med priser fra udvalgte uger gennem et helt år fra forbrugerguiden infomarked.dk.

Her bringes der hver uge en samlet oversigt over de billigste priser på de mest efterspurgte dagligvarer i ni supermarkedskæder.

En indkøbskurv med basisvarer som et halvt kilo kaffe, ti øl, seks æg, en pakke Kærgården, et kilo havregryn og ti andre gængse dagligvarer kan man i gennemsnit få for 167,40 kr. i Bilka. I Fakta bliver regningen næsten 19 kr. større og i Irma ville man i gennemsnit skulle betale 200,20 kr. - lige et par kroner mere end i Kvickly.

Bilka er med andre ord den billigste, men sådan har det ikke altid været.

»For et par år tilbage kørte der en strid om, hvorvidt Bilka måtte bruge sloganet »Bilka billigst«, og på det tidspunkt var det faktisk sådan, at andre supermarkeder af og til var billigere end Bilka,« siger direktør og grundlægger af infomarked.dk, Tom Jacobs-

gaard.

»Men siden dengang er Bilka med ganske få undtagelser det billigste supermarked uge efter uge.«

Dermed har Bilka overhalet Netto, der tidligere ofte var den billigste.

»Netto har skabt sig et image af, at den er den billigste, og at det er her, det kan betale sig at handle, men Netto har gradvis forhøjet sit prisniveau,« fortæller Tom Jacobsgaard.

Fakta kommer meget overraskende ind som det fjerdedyreste supermarked og ligger ikke i nærheden af de andre discountsupermarkeder.

»Alle prisundersøgelse er altid behæftet med et præg af tilfældigheder. Det er svært at sige, at det her er den objektive sandhed,« siger direktør Poul Dines fra Coop Danmark, der blandt andet består af dagligvarekæderne SuperBrugsen, Kvickly, Fakta, OBS og Irma.

»Fakta er en discountbutik på linje med Netto, men det er klart, at de to butikker ikke har samme priser på alle varer, ellers var der ingen konkurrence. På nogle områder er Netto billigst, på andre er Fakta billigst. I de prissammenligninger, vi laver internt på hele sortimentet, ligger Fakta og Netto stort set på det samme prisniveau. Tilsvarende ligger Kvickly og Føtex på linje, og SuperBrugsen matcher typisk den lokale konkurrent i nabolaget,« siger Poul Dines.

Ideen med infomarked.dk har været at give forbrugerne et overblik, så de slipper for at granske dynen af tilbudsaviser. Her kan man hver uge se prisen på en basiskurv med varer til forskellige familietyper, og man kan tjekke priserne på flere hundrede mærkevarer.

»Vi vil gerne bidrage til en større gennemsigtighed ved at give forbrugerne et sted, hvor de kan sammenligne priser, men det er ikke noget, udbyderne af varer er særligt begejstret for,« siger Tom Jacobs-

gaard.

»Vi har prøvet at få samtlige supermarkeder til at samarbejde med os og give os priserne, men uden stort held. Irma er den eneste, der gør det, så vi sidder hver uge med alle tilbudsaviserne og har studerende til at tjekke priserne ude i butikkerne.«

Og der er penge at spare.

»Hvis man for eksempel har småbørn, er det er næsten stensikkert, at der er 30 pct. at spare på en hvilken som helst type ble hver uge et eller andet sted. Eller hvis man skal holde fest og skal bruge fem kasser øl, så er der ikke noget så irriterende som at opdage henne i supermarkedet, at en kasse Tuborg koster 150 kr., når man ved, at man kan få dem til 99.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen