Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Store kursfald på børser i Europa

Aktier: De europæiske børser sluttede ugen med kursfald på fem-seks procent. Til gengæld oplever obligationsmarkedet pæne kursstigninger og dermed rentefald.

Europas investorer må endnu engang konstatere, at det ser sort ud for aktierne. Til gengæld har obligationsejerne kronede dage.

Aktiebørserne i Frankfurt, Paris og Zürich lukkede alle ugen med et kursfald på ca. 5,5 procent, og på europæisk plan faldt de 500 største aktier i Bloombergs indeks med 4,4 pct.

Set på den baggrund slap det toneangivende KFX-indeks nådigt med et fald på to procent. Her gik det værst ud over Group 4 Falck, som faldt fem pct. til kurs 226.

Analytikere forklarer den negative afslutning på børsugen med den seneste meddelelse fra svenske Ericsson, som nu må bede aktionærerne om at skyde flere penge ind i selskabet efter at have præsenteret det syvende kvartalsregnskab i træk med underskud. Ericsson faldt over dagen med 18 pct.

Men også negative beretninger fra Microsoft og Sun Microsystems har været medvirkende til at presse kurserne.

En schweizisk investeringschef, Andy Nigg fra Vontobel Asset Management, har de mørke briller på i en kommentar til nyhedsbureauet Bloomberg.

»Der vil gå år før folk føler sig tillidsfulde igen. Alle der ikke bekymrer sig om udviklingen må befinde sig i la-la-land,« siger Andy Nigg.

Det amerikanske aktiemarked lå ved 18.30-tiden tre pct. nede for New Yorks Børs og knap to pct. nede for Nasdaq-indekset.

Siden årsskiftet har de store aktiebørser lidt værditab på mellem 25 og 35 procent. Værst er det gået ud over Stockholm med en fald på 35 pct. København slipper endnu engang med skrækken med et fald på »kun« 15 pct.

Mens aktieejerne vånder sig, har obligationsejerne grund til jubel. Aktieejerne søger i øjeblikket over i obligationer, og det presser kurserne op - og dermed renten ned.

Den toneangivende 10-årige statsobligation lukkede således 0,2 point højere og sendte dermed renten ned på 5,11 procent.

Også realkreditobligationerne steg i kurs, og det har fået Jyske Bank til at forslå boligejere med et fastforrentet lån på syv pct., at de måske skal begynde at overveje en konvertering til fastforrentede fem pct. lån.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen