Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Store krav til ny telestyrelse

Dansk Dataforening mener ikke, at det er nok at sammenlægge Telestyrelsen og Statens Information, som regeringen vil. Den ny styrelse skal være langt mere slagkraftig.

Minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander må have en stor indbakke. Som ny minister for IT modtager han nu flere forslag fra IT-branchen i forbindelse med den kommende sammenlægning af Statens Information og Telestyrelsen, som skal være klar 1. april. De to skal sammenlægges i en IT- og Telestyrelse.

Senest har Dansk Dataforening sendt et omfattende oplæg til Helge Sander med hvad foreningen mener, skal være indholdet i den ny styrelse.

Som udgangspunkt mener foreningen, at en sammenlægning af Telestyrelsen og Statens Information i sig selv ikke er ambitiøst nok.

Skridtet skal tages fuldt ud og den ny styrelse skal udstyres med en lang række kompetencer, der kan skærpe den politiske indsats på IT-området.

»Det er væsentligt, at man her får en styrelse, der som hovedopgave har at føre IT-visionerne ud i virkeligheden,« siger Tony Franke, direktør i Dansk Dataforening. Han mener, at IT-politik skal udtænkes i ministeriet og føres ud i livet af den ny styrelse.

»Det skal styrelsen måles på. Den tidligere regering havde mange visioner, men det kneb meget med realiteterne,« siger Tony Franke.

Dansk Dataforening mener, at den ny IT- og Telestyrelse, som den skal hedde, skal føre planerne om den digitale forvaltning ud i livet. Borgere og virksomheder skal kunne betjenes via nettet.I praksis kunne det være nye elektroniske patientjournaler til sygehusene, forslår foreningen.

Desuden mener foreningen, at nye lovforslags eventuelle IT-relaterede konsekvenser skal vurderes af den ny styrelse. Det gælder bredt over hele Folketinget.

Målet er, at få tænkt IT ind allevegne.

Desuden skal den ny styrelse, efter foreningens mening, samle al information fra det offentlige omkring IT-sikkerhed som hacking og virus. Det skal give mere troværdig information til borgerne om disse ting i takt med, at flere og flere danskere kobles op via bredbånds internet.

Helge Sander (V) er endnu ikke klar med det konkrete indhold i den ny styrelse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen