Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Store forventninger til Østeuropæiske aktier

Investering: Sæt penge i værdipapirer fra Polen, Ungarn og andre af de kommende EU-lande og få gevinst. Det kan lade sig gøre, hvis alt går som ventet og planlagt.

Både aktier og obligationer fra især Polen og Ungarn, men også fra andre kommende EU-lande, kan over det næste års tid blive en yderst lukrativ investering.

Givet er det i hvert fald, at EU nu med meget stor sandsynlighed udvides med ti nye medlemmer fra 2004, og det vil trække renterne i disse lande ned, aktier op, og måske også styrke valutakurserne en smule. Vurderingen kommer fra bl.a. Andrea Nannini, der hos BankInvest styrer afdelingen »Østeuropa.«

40 pct. rabat

»De østeuropæiske aktier er i forvejen billige i forhold til Vesteuropæiske. De handles til priser, der er 40 pct. lavere. Derfor er det vores vurdering, at udsigterne for disse aktiemarkeder er særdeles gode,« siger Andrea Nannini.

Synspunktet støttes af senioranalytiker i Danske Bank, Niels-Henrik Bjørn Sørensen, som også venter, at både Polen, Ungarn og en række andre østlande kommer med i først EU fra 2004 og siden i ØMU'en fra 2006, måske før.

»Det vil bringe det polske rentespænd over for Tyskland ned. Det er nu på omkring 1,5 pct. point mod 2,75 pct. for to måneder siden, og tendensen til mindre rentespænd vil givet fortsætte i den kommende tid,« vurderer Niels-Henrik Bjørn Sørensen.

Mindre rentespænd

Han mener, at potentialet for at indsnævre rentespændet til euroområdet er størst i Polen og Ungarn. Modsat er mulighederne for at få et lavere rentespænd mindst i Tjekkiet og de baltiske lande, da renterne i disse lande allerede nu er ganske lavt og meget tæt på vesteuropæisk niveau.

Erfaringerne fra, da Spanien, Portugal og Italien trådte ind i euro-samarbejdet, er gode. De sidste par år år frem til den 1. januar 1999 steg aktiemarkederne i disse lande med op til 300 pct., hvilket var dobbelt så meget, som de globale aktier steg i samme periode.

Så meget vil aktierne ikke nødvendigvis stige i Polen, Ungarn og andre af de nye EU-lande, men Niels-Henrik Bjørn Sørensen vurderer alligevel, at udsigterne til, at aktierne i disse lande klarer sig godt og bedre end i andre lande, er yderst fornuftige.

»Udsigten til et mindre rentespænd og flere udenlandske investeringer. vil understøtte kandidatlandenes aktiemarkeder, som kan forudses at ville stige mere end verdensindekset for aktier,« siger han.

les@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen