Berlingske Business
LIVE
08:10 Nu går Facebook ind i kampen om dine brugte ting - vil være seriøs konkurrent til DBA 

Software til staten - bedst og billigst

Ikke alt vedrørende IT skal bestemmes i fællesskab inden for centraladministrationen. Ligesom i EU-politikken kan man her tale om et nærhedsprincip, hvor kun de opgaver, der er et klart behov for eller rationale bag at løse sammen, løses i fællesskab. De øvrige opgaver er fortsat den enkelte myndigheds ansvar.

Alene rygtet om mulige milliard-besparelser er et sikkert grundlag for en offentlig debat. Det kan så krydres med ofte holdningsbestemte diskussioner for og imod en multinational software-gigant som Microsoft, og man risikerer at stå på en lidt forvirret, postulerende og fordomsfyldt debat-scene.

I regeringen starter vi et andet sted, når vi diskuterer software-politik og spørgsmålet om brugen af open source software - og i hvilket omfang.

IT-udviklingen foregår med rivende fart og i høj grad drevet af det private marked.

Men regeringen har selvfølgelig også en vigtig rolle og et ansvar, som vi tager meget alvorligt.

Ikke mindst digitaliseringen af den offentlige sektor har en meget høj prioritet - som det også blev slået fast i regeringens IT-handlingsplan »IT for alle«:

Offentlige ydelser skal leveres sammenhængende og med brugerne i centrum.

Borgernes interesser skal sikres i relation til åbenhed og tilgængelighed.

Barriererne for konkurrence på IT-leverancer til det offentlige skal fjernes.

Offentlig brug af IT skal være effektiv og omkostningsbevidst.

Besparelserne skal hentes, hvor det er relevant, men det må ikke gå ud over stabilitet, sikkerhed og funktionalitet.

De mål nås ikke fra den ene dag til den anden. Til gengæld kan vi med god gavn hente inspiration fra erhvervslivets erfaringer.

Store koncerner som for eksempel Novo Nordisk, TDC og Danske Bank har gennemført en koncernstyring på IT-området for at mindske udgifterne og understøtte en samlet effektivisering af virksomhedens forretningsgange.

Dermed har de sparet op mod 30 pct. af driftsudgifterne til IT. Hertil kommer, at de har opnået øget fleksibilitet og en bedre integration af eksisterende forretningsprocesser og dermed også mulighed for at tilbyde kunderne nye services.

Staten har alene i centraladministrationen ca. 25.000 medarbejdere, hvilket svarer til en større, international koncern i Minolta eller Microsoft-klassen.

Men i den danske centraladministration er der kun på få områder etableret fælles løsninger på tværs af institutionsgrænser. Uden at overdrive kan man konstatere, at der er et stort potentiale for udvikling af en fælles IT-platform.

Det er baggrunden for, at vi i Videnskabsministeriet arbejder med projektet »Statens IT-politik« med det formål at skabe rammerne for en sammenhængende og effektiv statslig IT-brug.

Staten skal i højere grad kunne træffe fælles beslutninger på IT-området. Det kan f.eks. være beslutninger om fælles serviceløsninger.

Vi ønsker også at få klarlagt, på hvilke områder statens institutioner med fordel kan gå sammen, fremfor selv at skulle trækkes med driften af forskellige IT-systemer og de problemer, der knytter sig til det.

Det betyder ikke, at alt vedrørende IT skal bestemmes i fællesskab inden for centraladministrationen.

Ligesom i EU-politikken kan man her tale om et nærhedsprincip, hvor kun de opgaver, der er et klart behov for eller rationale bag at løse sammen, løses i fællesskab. De øvrige opgaver er fortsat den enkelte myndigheds ansvar.

Vi har allerede set dette behov på IT-sikkerhedsområdet. Her giver det ganske enkelt ikke mening, hvis hver enkelt offentlig myndighed selv skulle ud og definere kravene til en digital signatur. Sandsynligheden for at få udviklet mange forskellige standarder, der ikke kunne finde ud af at »snakke« sammen, ville være overhængende.

Behovet er også nemt at få øje på, når det gælder udveksling af data. Derfor er Videnskabsministeriets XML-projekt - der handler om standarder for dataudveksling på tværs af det offentlige - af strategisk betydning for statens IT-politik.

Vi fokuserer altså på områder, som enten giver stordriftsfordele og/eller synlig merværdi i form af koordination og erfaringsudveksling. I den aktuelle diskussion om open source software er spørgsmålet indlysende, om staten eller den offentlige sektor ville have fordel af fælles fodslag.

For nylig offentliggjorde Teknologirådet en rapport, der anslår mulige milliardbesparelser på området.

En af rådets anbefalinger går på, at staten og andre offentlige myndigheder i fællesskab formulerer principper og målsætninger for anskaffelse af software.

Men sagen er ikke helt så enkel, som den umiddelbart lyder. Spørgsmålene trænger sig på:

Hvordan skal staten erhverve og bruge software?

Hvilke typer software er egnet til at understøtte arbejdsopgaverne og behovene i den offentlige sektor?

Hvordan sikres sammenhæng på tværs af forskellige IT-systemer i den offentlige sektor og i forhold til borgere, erhvervsliv og andre landes myndigheder?

Derfor har regeringen lagt op til en bred diskussion af behovet for en samlet, offentlig softwarepolitik, og hvad den i givet fald bør indeholde.

En åben konference om emnet i København onsdag den 30. oktober gav nyttigt input til overvejelserne, og vi har inviteret alle interesserede til at blande sig i debatten på netstedet www.oio.-

dk/software.

I Peru er der for nylig fremsat lovforslag om, at hele den offentlige sektor skal gå over til udelukkende at benytte open source software.

Sådan tænker en dansk, borgerlig-liberal regering ikke, for et sådan tiltag hæmmer konkurrencen. Desuden findes der endnu ikke open source-løsninger til alle typer opgaver, som det offentlige tager sig af.

Som på teleområdet vil regeringen arbejde for at understøtte konkurrencen på IT-området udfra devisen »bedst og billigst« - til gavn for de enkelte myndigheder og i sidste ende de danske skatteydere.

Hvis det er ensbetydende med øget brug af open source software i den offentlige sektor, så er det vejen frem. Men det må som sagt ikke gå ud over aspekter som kvalitet, sikkerhed og funktionalitet.

Endvidere skal en softwarepolitik være med til at sikre, at der kan skabes sammenhæng mellem de forskellige offentlige IT-systemer.

Det betyder, at der skal arbejdes for åbenhed og brug af standarder - ikke »bare« så de offentlige IT-systemer fungerer internt. Kommunikation med borgere og virksomheder skal også fungere optimalt.

Ved at formulere klare krav til software-leverandørerne kan staten forhåbentlig være med til at videreudvikle et marked for software, der effektiviserer arbejdsgange og forbedrer funktionaliteten i ét hug.

Målet er at garantere borgerne offentlig åbenhed og sikre skatteyderne bedre og billigere service.

Kan vi samtidig understøtte et godt, konkurrencepræget dansk marked for software-udvikling og ditto produkter, er det da »slet ikke så ringe endda.«

Forslag til erhvervskronik skal være ca. 5.000 anslag. Send gerne print med

diskette til:

Berlingske Tidende

Erhvervsredaktionen

Pilestræde 34

1147 København K.

Eller som email til

erhverv@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen