Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Slagterier i kort snor

Baggrund: DI ventes at holde sit nye medlem, Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger, i stramme tøjler ved overenskomstforhandlingerne i 2003.

15.000 slagteriarbejdere får alligevel ikke lov at bestemme lønudviklingen på det danske arbejdsmarked. Det var ellers imødeset med nogen frygt blandt arbejdsgivere, at overenskomstforhandlingerne i 2003 på slagterierne kunne lægge alvorligt pres på forhandlingerne på DA/LO-området i 2004.

Den risiko er nu afblæst, når Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger, SA, fra 1. oktober eller 1. november ventes at være medlem af Dansk Industri, DI.

Dansk Industri ventes nemlig at styre forhandlingerne med fast hånd og hurtigt gøre slagteri-arbejdsgiverne forståeligt, at dyre overenskomstforlig ikke vil kunne godkendes i hverken DI eller Dansk Arbejdsgiverforening.

I SALA var slagterierne toneangivende, men som medlem af DI bliver slagterierne blot en mindre organisation med den dominerende jern- og metalindustri som ordførende storebror.

Det kan være ubehageligt, hvis man gerne vil have markeret sine synspunkter og særinteresser, mens det formentlig vil bekomme slagterierne ganske vel, hvis de kan slippe billigere ved de næste overenskomstforhandlinger med Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, NNF.

Og uanset, at det kan være bekvemt at melde hus forbi over for »grådige« lønmodtagere ved forhandlingsbordet, ændrer slagteriernes særlige branchevilkår sig jo ikke, fordi de bliver medlemmer af DI.

Arbejdsgiverne accepterede en dyr overenskomst, fordi en konflikt blandt slagteriarbejderne, der ville lukke slagterierne i en periode, ville få uoverskuelige konsekvenser for erhvervet.

Svinene holder jo ikke op med at vokse, fordi slagterierne ligger stille. Og situationen var særlig tilspidset i 2001, fordi Europa var ramt af mund- og klovsyge, og priserne på svinekød steg kraftigt, hvilket Danmark nød godt af.

Derfor sagde slagterierne i 2001 ja til lønstigninger på 9,5 procent over to år efter to rungende afvisninger fra slagteriarbejderne, selv om deres forhandlere i NNF anbefalede et ja - og tre forhandlingsrunder og forligsmandens mellemkomst. Det var 4,75 procent om året for kun to års arbejdsro, og det er ret utænkeligt, at det ville være blevet godkendt i Dansk Arbejdsgiverforening, DA. Til sammenligning fik normallønsområderne på DA-området tre procent pr. år i 2000, og det var til gengæld for et arbejdsgiverønske om en fire-årig overenskomst.

NNF er der stadig

I 2003 kan man heller ikke afvise, at slagterierne får besked på at indgå en et-årig overenskomst, så slagterierne kommer i takt med DA/LO-området allerede i 2004. Netop utakten er jo lønmodtagernes bedste våben til at skaffe sig ekstra store lønstigninger.

Da Slagteriernes Arbejdsgiverforening meldte sig ud af SALA i foråret, blev der gættet på, at slagterierne ville søge ind i DA-familien. Dengang sagde NNFs topforhandler for slagteriarbejderne, Mogens Hjorth:

»Uanset om Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger vælger at organisere sig i DA eller i DI, kommer de til at deponere en hel del af deres nuværende selvstændighed. Det kan betyde, at vi som branche kommer til at miste indflydelse på egne forhold. Arbejdsgiverne håber tilsyneladende at slippe billigere ved de kommende overenskomstforhandlinger, men en ting står fast: det er stadig os, der sidder ved den anden ende af forhandlingsbordet.«

Arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, Københavns Universitet, forudså på baggrund af det turbulente overenskomstforløb i 2001, at Slagteriernes Arbejdsgivereforening kunne overveje et DI-medlemskab, selv om slagterierne dengang stadig var medlem af SALA.

»Et scenarie er, at SA vil søge optagelse i Dansk Industri, DI, for via adgang til DAs konfliktfond at kunne stå stærkere i en konfliktsituation. Det vil på sigt, hvis takten i overenskomsterne genetableres, yderligere kunne sikre SA mod konflikter, fordi der så almindeligvis vil blive tale om en sammenkædning af afstemningen om overenskomsterne,« skrev forskerne i en analyse i efteråret. De anså det dog for mest realistisk, at et DI-medlemskab først ville blive aktuelt efter overenskomstforhandlingerne i 2003.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen