Berlingske Business
LIVE
13:57 Walmart og Google tager kampen op med Amazon

Skandalen truer flere i SiD toppen

Skandalen truer flere i SiD toppen - 1
Det trækker op til et dramatisk hovedbestyrelsesmøde fredag formiddag i SiD-hovedkvarteret i Kampmannsgade i København. Kl.10 skal forbundsformand Poul Erik Skov Christensen forklare sig over for den 74-mand store hovedbestyrelse. Og nu ser det ud til, at flere andre SiD-topfolk også skylder en god forklaring. Foto: Claus Bjørn Larsen<br>

Mistanken om glemte betalinger og vennetjenester begrænser sig ikke blot til forbundsformand Poul Erik Skov Christensen. Flere øvrige personer i SiD-toppen har med fordel benyttet SiDs byggefirma og undersøges nu af politiet.SiD-topfolk snød pressenSiD-formand kæmper for sin postMistanke om SiD-betalt ferie med familien Berlingskes leder: Partikultur

Sagen om den glemte regning på 125.000 kr. til Poul Erik Skov Christensen for håndværksarbejde på formandens private hjem eksploderer nu mellem hænderne på resten af specialarbejderforbundets top.

Politiet er ifølge Berlingske Tidendes oplysninger i besiddelse af materiale mod flere personer i SiD-toppen. Mistanken går på, at de alle med fordel har benyttet forbundets byggefirma, J&B Entreprise, til opgaver på deres private boliger.

»Det kan jeg ikke afvise, så det kan godt være sådan,« siger bedragerichef hos Københavns Politi, Niels Jørgen Abildgaard.

Bedragerichefen bekræfter dog, at efterforskningen omkring glemte betalinger eller urealistisk lave priser på håndværksarbejde fra J&B Entreprise ikke længere begrænser sig til forbundsformand Poul Erik Skov Christensen.

»Jeg kan bekræfte, at vi undersøger andre personer i SiD-ledelsen med henblik på, at de også har fået udført arbejdsopgaver som privatpersoner,« siger Niels Jørgen Abildgaard.

De nye oplysninger kommer samtidig med, at Poul Erik Skov Christensen i dag skal forklare sig over for forbundets 74-mand store hovedbestyrelse i sagen om den glemte regning på 125.000 kr. i forbindelse med arbejde på køkken og badeværelse i hjemmet i Frederikssund for over 420.000 kr. tilbage i 1997 og 1998.

Dengang betalte han blot en regning på omkring 280.000 kr. Først fem år efter arbejdets udførelse, og efter at politiet gik ind i sagen, har SiD-formanden betalt den fulde pris for moderniseringen af sit hjem udført af J&B Entreprise.

Selskabet har SiD som hovedaktionær, og indtil for nylig sad Poul Erik Skov Christensen tillige som bestyrelsesformand.

Dermed truer de seneste oplysninger med at blive det endelige fald for dele af SiD-toppen, der i forvejen har svære forklaringsproblemer over for sine medlemmer efter flere belastende afsløringer af bedrageri og uregelmæssigheder i forbundet. Uroen blandt medlemmerne ulmer således forud for dagens ekstraordinære hovedbestyrelsesmøde.

Over for Berlingske Tidende bekræfter adm. direktør fra J&B Entreprise, Mogens Kongste, at andre personer i SiD-toppen har fået udført håndværksarbejde på deres private hjem.

»Det er dog ikke noget, vi gør meget i,« siger Mogens Kongste.

Berlingske Tidende forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra en række SiD-topfolk, om de har fået udført håndværksarbejde i hjemmet ligesom deres formand.

I går udsendte Poul Erik Skov Christensen en intern orientering til hovedbestyrelsen og samtlige SiD-afdelinger. I orienteringen beklager formanden dybt, at SiDs omdømme bliver belastet af sagen.

»Der har været tale om regningsarbejde, og jeg gik dengang ud fra, at alt var faktureret, når jeg modtog fakturaer, der i øvrigt lå på niveau med de forventninger, som jeg selv havde til regningernes størrelse,« hedder det blandt andet i orienteringen.

Derudover ønskede han ikke at kommentere sagen offentligt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen