Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

SiD-formandens møre mure

Kritik: Den hidtil så massive støtte bag forbundsformand Poul Erik Skov Christensen er delvist smuldret. Referat fra hovedbestyrelsesmøde afslører hård kritik af formanden.

»Der er i hvert fald ingen medlemmer, der tror på, at de kan være så heldige at entrere med et byggefirma, der glemmer en regning på 125.000 kr.«

Afdelingsformand Svend Erik Christensen fra Esbjerg sagde det uden omsvøb, da han på fredagens hovedbestyrelsesmøde tydeliggjorde det egentlige problem for SiD-formand Poul Erik Skov Christensen. Troværdigheden og tilliden i forhold til medlemmerne er sat på en hård prøve, og den hidtil så massive støtte er begyndt at smuldre. Selv om det var en enig hovedbestyrelse, der i fredags valgte at bakke SiD-formand Poul Erik Skov Christensen op, så var flere medlemmer ifølge det offentliggjorte mødereferat særdeles kritiske over for Skov Christensens håndtering af sagen om den glemte regning på 125.000 kr.

»Jeg vælger at tro på din forklaring omkring de ting, du har fået lavet, men jeg synes, at du har handlet uprofessionelt af en professionel fagforeningsleder at være. Det er uprofessionelt, at man ikke sørger for at få et skriftligt materiale omkring sådanne ting. Det gør man da også som privatmand,« sagde bestyrelsesmedlem Finn Sørensen med henvisning til, at formanden ikke have fået lavet et skriftligt tilbud på det arbejde, som SiD-byggefirmaet J&B Entreprise lavede på hans bopæl for fem år siden.

Regulær krise

Flere betegnede under mødet situationen som en regulær krise for forbundet, og det viste sig således umuligt at samle støtte til en fælles udtalelse fra hovedbestyrelsen. I stedet for valgte man enstemmigt at udtrykke opbakning til formanden. Bestyrelsen undrede sig bl.a. over forbundsformandens skiftende forklaringer af, hvordan byggearbejdet var foregået.

Skov Christensen har tidligere sagt, at der var udarbejdet tilbud på arbejdet. Siden har han i en skriftlig orientering til hovedbestyrelsen oplyst, at der var tale om regningsarbejde uden forudgående tilbud. På fredagens møde kom så en tredje forklaring om en mundtlig aftale. Kritikken lyder blandt andet sådan her: »Hvis han vil SiD noget godt, så tager han sit gode tøj og går. Hvis medlemmerne igen skal have tillid til forbundet, så bliver det ikke med Poul Erik SKov Christensen som formand,« siger næstformand i SiD Bygge og Anlæg i Odense, Michael Weber Rasmussen.

sdo@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen