Berlingske Business
LIVE
09:38 Totalbanken skruer op for forventningerne

SiD-formand kæmper for sin post

SiD-formand Poul Erik Skov Christensen kæmper fredag for sit politiske liv foran den 74-mand store hovedbestyrelse. Og kampen bliver svær, for i baglandet ulmer det endelige oprør mod SiD-toppen.

Når forbundsformand Poul Erik Skov Christensen i dag ankommer til SiD-hovedkvarteret i Kampmannsgade 4 i det indre København er det med visheden om, at han foran den ekstraordinært indkaldte hovedbestyrelse skal kæmpe for sit politiske liv.

Oprøret mod Poul Erik Skov Christensen ulmer nemlig i flere af forbundets lokalafdelinger, efter at flere afdelingsformænd har meddelt, at de ikke stiller sig tilfrede med forbundsformanden foreløbige forklaring på den glemte regning på 125.000 kr. fra J&B Entreprise for arbejde udført på formanden private hjem.

»Han lægger hele ansvaret over på J&B Entreprise, men det holder ikke. Det er ganske enkelt ikke troværdigt, at man ikke har mere styr på prisen, når man får udført reparationer og byggearbejde for en halv million kroner. Og jeg synes, at det er mistænkeligt, at han ikke straks orienterer hovedbestyrelsen, da han i april bliver opmærksom på, at der er noget, som ikke er betalt. Vi kan simpelthen ikke holde til, at der gang på gang kommer nye belastende oplysninger frem i pressen,« siger formand for SiD-chaufførerne i København, Per Petersen.

Efter at være blevet gjort opmærksom på den glemte regning fem år efter arbejdets udførelse betalte formanden straks de 125.000 kroner april og maj i år.

Dyb beklagelse

Et døgn efter oplysningerne om den glemte regning kommenterede Skov Christensen torsdag sagen i en intern orientering til hovedbestyrelsen og samtlige SiD-afdelinger.

Heri beklager han dybt, at SiDs omdømme belastes af hans private byggesag. Samtidig fastholder SiD-formanden, at der er tale om en faktureringsfejl hos J&B Entreprise.

»Der har været tale om regningsarbejde, og jeg gik dengang ud fra, at alt var faktureret, når jeg modtog fakturaer, der i øvrigt lå på niveau med de forventninger, som jeg selv havde til regningernes størrelse,« hedder det i orienteringen.

Afventer forklaring

En række afdelingsformænd afventer i første omgang en god forklaring på dagens hovedbestyrelsesmøde, før de vil godtage formandens uskyld.

»Forklaringen fra Poul Erik Skov Christensen efterlader stadig nogle spørgsmål, der gør, at jeg ikke føler mig fuldt oplyst om sagens rette sammenhæng,« siger afdelingsformand Hans Kristoffersen fra SiD Transport og Service i Århus.

Også afdelingsformand i Allerød, Kurt Hansen, forlanger en bedre forklaring fra Skov Christensen, hvis tilliden til forbundsformanden skal opretholdes.

»Vi har så travlt med at forlange åbenhed i de store virksomheder, men vi kan jo begynde med os selv. Jeg er ikke oplyst tilbunds,« siger han.

Næstformand i SiD Bygge og Anlæg i Odense, Michael Weber Rasmussen, var i går direkte i sin kritik af forbundsformanden.

»Jeg synes, at Poul Erik Skou skal tage sin stilling op til overvejelse. Hvis det var mig, så havde jeg nok bedt en anden om at være forbundsformand. SiD kan ikke holde til det her mere.«

De lokale afdelinger kan indkalde til en ekstraordinær kongres, hvis mindst ti afdelinger med samlet ti pct. af SiDs medlemmer kræver det.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen