Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Selskaber står i kø for at forlade børsen

For første gang siden 1983 er ingen nye selskaber kommet på Københavns Fondsbørs. Derimod har 16 virksomheder forladt børsen og ladet sig afnotere.

Året 2002 vil skrive sig ind i historien, som et af de værste nogensinde for Københavns Fondsbørs.

Ikke ét eneste nyt selskab er således gået på børsen i år, og det er første gang siden 1983, altså i tæt ved 20 år, at ingen nye virksomheder har meldt deres ankomst på den danske fondsbørs.

Samtidig har ikke færre end 16 selskaber ind til videre ladet sig afnotere fra Københavns Fondsbørs, og er blevet slettet fra kurslisten.

Dermed er antallet at virksomheder på Københavns Fondsbørs nu faldet til 201, efter at det toppede oppe på 251 for nogle år siden.

Sidste år kom både Svendborg Sparekasse, Thrane & Thrane, Danware og Danionics på børsen. Omvendt blev 23 afnoteret, så også i 2001 var der nedgang i antallet af selskaber på den danske børs.

Der har været tilløb til én børsnotering i år. Det var storproduceten af vinger til vindmøller, L. M. Glasfiber, som forsøgte at komme ind på Fondsbørsen.

Men der var ikke nok investorer, som ville købe til den kurs, som selskabet forsøgte at sælge sine aktier til. Så noteringen blev aflyst i sidste øjeblik.

I år er det også store virksomheder med megen handel, som Sophus Berendsen og Navision, som har forladt Københavns Fondsbørs, fordi de er blevet købt op.

»Det er en trist udvikling, når større selskaber som Navision og Sophus Berendsen forlader børsen, fordi det svækker omsætningen,« siger Johannes Møller, der er analytiker hos GP Børsmæglerselskab.

Med på den lidt triste liste over selskaber, som i år har forladt Københavns Fondsbørs er også West-Wood, FR Invest, Objective, Albani Bryggerierne, I.P.F. A, Vendsyssel Bank, Egnsbank Fyn, 2M Invest, Britannia Invest, Tarm Bank, DAI Holding, Brandts Ventures, i-data international og Energy Solutions International.

Investeringsforeningernes afdelinger er der til gengæld kommet flere af. Men de dårlige tider har også ramt dem, idet flere afdelinger er slået sammen eller er ved at blive det. Årsagen er, at de ikke kan overholde lovens krav om, at der skal være en formue i en afdeling på mindst ti mio. kr. Så 2002 har på mange måder været et rigtigt trist børsår. Mange håber på en vending til det bedre i 2003, men om det nye år blevet endnu værre eller det lysner lidt ved ingen - endnu.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen