Berlingske Business
LIVE
10:17 Total ser synergier og bedre konkurrencedygtighed i Nordsøen

SAS klar til nyt og slankere liv

Trafikken er tilbage på niveau fra september i fjor, men indtægtsgrundlaget er et ganske andet. Det ny koncept med business class' bortfald i Skandinavien lanceres om en halv snes dage.

Der er dømt ny fremtid med et lavere indtægtsgrundlag for SAS, efter at trafiktallene i går fra februar viste uændret lav belægning på business class, der står for over en tredjedel af flyselskabets indtægter. Det er sjette måned i træk, at den givtige klasse i Europa og på interskandinaviske ruter udviser et fald på 16 procent.

Ganske vist er den totale trafik nu oppe på samme niveau som før 11. september. Dengang var business class faldet med to procent, siden har faldet konstant ligget på 16 procent, mens turistklassen stiger støt og nu er syv procent højere end for et halvt år siden.

I dag udgør business-trafikken kun 27,8 procent mod 32,9 procent i februar i fjor.

»Vi er jo kun mennesker, det sidste vi opgiver er håbet,« siger informationschef Henry Stenson fra SAS hovedkvarteret i Stockholm.

»Nu er det imidlertid en kendsgerning, at det er både en dybere og længere varende krise, og vi må øge tempoet med slankekuren. I løbet af kort tid kommer vi med et modspil med nyt koncept og nye priser for at få mere trafik og bedre økonomi.«

»Vi kan ikke mere sidde tilbage og håbe. Manglende salg af flybilletter på den dyre klasse, især til svensk erhvervsliv, er et signal om, at vi må gå nye veje. Det sker i nær fremtid.«

Efter hvad Berlingske Tidende erfarer, havde koncernchef Jørgen Lindegaard i går møde med sin bestyrelse i København, og det skulle nu ligge fast, at den ny struktur med priser, ny inddeling af flyene samt ændring på service-konceptet bliver offentligjort i ugen op til påske. Til i krafttræden allerede fra maj.

Planen går ud på i første omgang helt at fjerne business class fra de skandinaviske ruter, ændre på servering og service generelt samt nedsætte nogle priser med helt op til 35 procent.

Her er især den nordiske triangel København-Oslo-Stockholm samt den ultrakorte rute mellem København og Gøteborg inde i billedet.

Da samtidig Sterling starter ruteflyvning til Oslo allerede på mandag, vil SAS gerne hurtigt ud med et nyt priskoncept på netop denne rute.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen