Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Sådan bliver syge en god forretning

For Privathospitalet Mølholm er der gevinst hver gang, der udføres en operation på stedet. Men det er ikke altid, at lægerne, som opererer patienten, får overskud.

Hvis man har lyst til at bygge sit eget privathospital, kan man gøre som en flok entreprenante vejlensere gjorde det i 1993. De købte en gammel villa, byggede den om og udstyrede den med operations- og sengestuer, samlede en kreds af speciallæger og gik i gang med at operere.

Bortset fra et enkelt år er forretningen gået strygende, og hospitalet har lige åbnet klinik i København. Underskuddet i 1999 på 700.000 kr. skyldtes indkøbet af en MR-skanner, som dog hurtigt har tjent sig selv hjem og bidraget til en i øvrigt hastigt stigende omsætning.

Selv om der var udbredt skepsis over for privathospitaler hos både befolkning og i Den Almindelige Danske Lægeforening, da Mølholm blev etableret, har de nu cirka 70 læger og 30 ansatte sygeplejersker skabt omsætningsfremgang på over 30 procent sidste år.

Ambulante patienter

I regnskabsåret 2000-01 var hospitalets samlede indtægter på behandling af syge danskere 24 mio. kr. mod 18 mio. kr. året før.

Hospitalet gennemfører omkring 5.000 små og store operationer og 20.000 undersøgelser årligt. Fem til ti procent af patienterne er udlandsdanskere eller udlændinge. Der er 34 sengepladser, men hovedpartern af patienterne behandles ambulant.

Bag hver operation gemmer sig en interessant afregningsmekanisme, som kun få uden fagkendskab kender til.

Lad os foretage en klinisk gennemgang af de økonomiske aspekter ved Privathospitalet Mølholms hofteoperationer:

Hospitalet udfører hvert år over 160 hofteoperationer til en stykpris á 76.000 kr.

Lægen betaler 5.000 kr. for brug af operationsstue pr. time i eksempelvis tre timer.

Protesen koster op til 16.000 kr..

Herefter er patienten typisk indlagt i otte dage til en døgnpris á 4.500 kr.

Hertil kommer genoptræning, som koster 2.000 kr.

Lægen har nu mindst 7.000 kr. alt efter protesens pris.

Heraf betales 30 procent til Mølholm.

Herefter kan han eller hun skyde 4.900 kr. ind i sit personlige anparts- eller aktieselskab.

Udover at stå for operationen har lægen det fulde ansvar for patienten i hele den tid, indlæggelsen varer. De knap 5.000 kr. dækker således også over stuegang, og at lægen skal kunne tilkaldes døgnet rundt.

Kraftig fremgang

»Vores priser er lagt, så lægerne oftest har overskud. Men de kan ikke forvente at spinde guld på alle operationer. De løber en økonomisk risiko, hver gang de opererer. Hvis der opstår komplikationer under operationen, eller hvis ikke patienten kan udskrives på det forventede tidspunkt, er det lægen, der hænger på underskuddet. Patienterne betaler en fast pris, og vil ikke blive gjort økonomisk ansvarlige, hvis lægen taber penge,« siger Erik Gregersen, adm. direktør i Privathospitalet Mølholm A/S. Mens overskuddet sidste år var på 703.808 kr., venter direktøren kraftig fremgang i år.

»På fem måneder har vi oversteget overskuddet sidste år. Vi er inde i en meget positiv periode lige nu,« siger Erik Gregersen.

Omsætningsfremgangen skyldes lægernes stigende produktivitet. De er blevet bedre til at få flere patienter gennem systemet, hvilket både giver dem selv og hospitalet voksende indtægter.

Men omsætningsfremgangen er også et kontant bevis for, at danskere i både holdning og handling har ændret sig over for tanken om, at private selskaber tjener på deres sygdom.

»I starten blev vi betragtet som asociale snyltere på det offentlige system. Det er væk nu. Vi er blevet stuerene og accepterede som en del af det etablerede sundhedssystem,« siger Erik Gregersen.

Bortset fra en lang række komplicerede mellemregninger er konstruktionen bag Mølholm A/S ret simpel. Hospitalet har siden 1994 været 100 pct. ejet af lægerne og er delt op i et driftsselskab, som udlejer lokaler til lægerne og et ejendomsselskab, som ejer bygningerne.

I princippet er hospitalet organiseret som et kontorfællesskab, hvor lægerne betaler et beløb til faste udgifter samt en procentdel af deres fortjeneste til hospitalet. Pengene, som lægerne lægger i hospitalets kasse går til investeringer i bl.a. udstyr og lokaler, mens det faste beløb dækker lønninger til sygeplejersker og andre ansatte.

Aktieselskabet betaler ikke udbytte til aktionærerne, men bruger pengene til at investere i bl.a. udstyr, som kan øge hospitalets konkurrenceevne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen