Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Russisk privatisering sker for lukkede døre

Det skulle have været den største, mest ærlige og åbne privatisering i russisk historie: Salget af Slavneft, Ruslands sjettestørste olieselskab til højstbydende. I stedet blev det en klassisk handel til inderkredsen.

MOSKVA

Seriøse konkurrenter fik ikke lov at deltage. Pressen blev forment adgang til selve auktionslokalet. Ingen aner, hvem der deltog; ja om der overhovedet var andre til stede end vinderne.

Eller sagt på russisk: »Man ville det bedste, men det endte som altid,« da den russiske stat i går formiddag solgte sin 75 procents aktieandel i olieselskabet Slavneft for 1,9 mia. dollar til olieselskaberne Sibneft og TNK (Tjumen Oil Company).

Så sent for en måned siden blev auktionen ellers slået op som et bevis på, hvor langt den russiske økonomi har bevæget sig siden 1990ernes studehandler for lukkede døre. Dengang solgte staten sine kronjuveler for spotpriser til vennerne, som ofte kun var interesseret i at tømme selskaberne for værdier.

Nej, gårsdagens slag af Slavneft skulle foregå helt anderledes. Pressen var inviteret; det blev endda diskuteret, om man skulle transmittere auktionen direkte på TV. Udlændinge skulle kunne deltage. Den Statslige Ejendomsfond, som varetager salget, sagde i sidste uge, at listen over deltagere ville offentliggjort dagen før auktionen. Intet af det blev en realitet.

På forhånd stod det klart, at det russiske olieselskab Sibneft havde tænkt sig at slås som en gal for at erhverve Slavneft. Sibneft købte i begyndelsen af december en 10,8 procents aktieandel i Slavneft af den hviderussiske regering og havde i forvejen 12,8 procent af aktierne i Slavneft i den fælles trust Onako sammen Tjumen Oil Company TNK. Trusten ejer store aktieandele i Slavnefts datterselskaber som for eksempel 30 procent af Megionneftegaz, der producerer 80 procent af Slavnefts output tillige med 40 procent af det store olieraffinaderi Jaroslavlnefteorgsintez.

Med andre ord: Sibneft kunne gøre det overordentligt besværligt for vinderen af auktionen overhovedet at få kontrol med selskabet, dets 545 benzinstationer, og de tilhørende oliefelter med anslåede oliereserver på op mod tre-fem mia. tønder.

I Rusland, hvor loven ofte er af gummi, er ejerskab og kontrol ikke det samme.

Det fik mange sværvægtere i russisk olieindustri til at give op på forhånd. Blandt dem Ruslands tre største olieselskaber Lukoil, Jukos og Surgutneftegaz.

Vestlig skepsis

Olie- og gasanalytikeren Valerij Nesterov fra Trojka Dialog i Moskva siger til Berlingske, at vestlige selskaber også strakte våben.

»Jeg ved, at BP og Shell var interesserede, men de droppede det på grund af de særlige omstændigheder i Rusland,« siger han.

Alligevel så det indtil for få dage siden ud til, at Sibneft ville få reel konkurrence. Den statslige kinesiske oliegigant CNPC, der har mindst dobbelt så meget kapital til rådighed som en hvilken som helst russisk konkurrent, meddelte, at man havde tænkt sig at byde. Og pludselig meldte det statslige olieselskab Rosneft sig også banen:

Det selvsamme Rosneft, som i sommer sloges med Sibneft om at få indsat sin kandidat som præsident i Slavneft - en kamp, der involverede maskerede, bevæbnede mænd og bombetrusler og en kamp, som Sibneft vandt.

Den nye præsident blev en tidligere Sibneft-chef, som straks indsatte en række Sibneft-folk på finansielle nøgleposter i Slavneft - sandsynligvis for at positionere sig til gårsdagens auktion.

Kineserne smidt ud

Dagen før auktionen blev det klart, at kineserne ikke fik lov at komme til fadet. Det russiske underhus Dumaen opfordrede regeringen til at forbyde outsidere at få kontrol over olieselskabet, og regeringen lod heller ikke selv nogen tvivl om, hvad den mente.

»Det kinesiske selskab er statsligt, og når vi taler om privatisering, så er tanken jo, at Slavneft skal ophøre med at være statslig ejendom. Det ville være ulogisk, at selskabet blot overgik fra en stat til en anden, når den principielle opgave er at finde en privat ejer,« udtalte vicechefen for den russiske regeringsapparat, Aleksej Volin.

Ifølge Kommersant blev kineserne tvunget til at trække deres bud med trusler om, at det aldrig ville lykkedes CNPC at få reel kontrol med olieselskabet.

»Det ville vække furore i befolkningen, hvis vi solgte olieselskabet til kineserne. Enhver russer har en instinktiv angst for det enorme land,« siger Valerij Nesterov fra Trojka Dialog.

»Desuden ville Kina heller ikke nødvendigvis være den bedste investor. Et vestligt firma ville skifte ledelsen i Slavneft ud og øge produktiviteten. Kineserne er derimod primært interesseret i selve olieressourcerne; de har selv en veludviklet olieforarbejdningsindustri og har ikke brug for de olieraffinaderier, som hører ind under Slavneft.«

Men heller ikke Sibnefts anden konkurrent, Rosneft, kom til at deltage i auktionen. Selskabet havde angiveligt ikke sendt de fornødne dokumenter til antimonopol-ministeriet.

Rosneft hævder, at man sendte papirerne anbefalet for flere uger siden. Avisen Kommersant ironiserede i går over, at »papirerne nok er gået tabt i posten«.

Resultatet blev i hvert fald, at der ikke var nogen seriøse konkurrenter til Sibneft og TNK til stede i salen. Måske var der endda ingen konkurrenter overhovedet. Pressen overværede auktionen på en monitor i et tilstødende lokale og fik ikke adgang til at tale med de anomyme deltagere.

»Den statslige ejendomsfond meddelte, at der var syv deltagere, hvoraf de fem repræsenterede Sibneft og TNK. Vi ved ikke, hvem de sidste to er, og jeg kan ikke udelukke, at de også var fra dem. Så vidt jeg ved er det ikke forbudt at afholde en auktion, selv om der kun er to deltagere - også selv om de afgiver et fælles bud og på den måde sænker prisen,« siger Valerij Nesterov fra Trojka Dialog.

Mange russiske politikere i den russiske Duma var i går rasende over, at selskabet efter deres mening gik for billigt. Staten havde forlangt en startpris på 1,7 mia. dollar, og det gik for 1, 86 mia.

Det forsmåede olieselskab Rosneft sagde, at det gladeligt havde betalt 2,5 mia. dollar. Rosneft siger, at staten har tabt en milliard og vil nu have statsanklagemyndigheden til at rejse sag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen